Forståelsen af reglerne om arv kan være anvendelig for dig, som privat person gifte, som samlevende, og dig som finansøkonomer, der skal arbejde i ejendomshandel, ejendomsadministration, bank og realkredit, forsikring, samt revision og økonomifunktion i forbindelse med sikkerhedsstillelse ved lån til ægtefællerne ved deres køb af fast ejendom, lejeforhold og ved låneoptag mv.
TIPS!
Husk løbende at opdatere E-bogens hjemmeside.
Windows søg efter ord og sætninger i kapitlerne: CTRL + F
Mac søg efter ord og sætninger i kapitlerne:
CMD + F
Samt “Karnovs Lovsamling,” hvor paragrafferne med "blåt" i E-bogen bliver vist med kommentarer, som der kun er adgang til på skolen. Ellers brug E-bogens Lovsamling, som også kan tilgås hjemmefra.
De arveretlige regler anvendes bl.a. i faget "Privatøkonomisk rådgivning" på finansøkonomuddannelsen, samt i udarbejdelse af det juridiske kundenotat under OLA'er.
"Døden er en gæld, som ingen kan betale mere end èn gang". - Shakespeare.
18.1. Introduktion til arveretten
Følgende afsnit om arveretten bygger især på Linda Nielsens Karnovkommentar til arveloven, KarnovGroup.
Som finansøkonomstuderende har du adgang til Karnovs Lovsamling.
“Karnovs Lovsamling” kan også ske hjemmefra med MAC eller PC opkobling, hvor de enkelte lovparagraffer er kommenterede, det sker via “fjernskrivebordet.” Se nærmere de respektive vejledninger om adgang til fjernskrivebordet udenfor CPH på “cphbusiness.dk/guides” eller Moodle Flowet Bibliotek under punkt 1. Databaser - (der linkes til CPH’s vejledninger). Der er direkte adgang til Karnovs Lovsamling på skolen.
18.2. Arvelovens regler
Med seneste arvelovsrevision, er der blevet gennemført en styrkelse af den længstlevende ægtefælles retsstilling.
Oversigt over arvelovens kapitler:
KAP. 1 SLÆGTNINGES ARVERET.
KAP. 2 ÆGTEFÆLLENS ARVERET.
KAP. 3 SVOGERSKABSARV EFTER EN LÆNGSTLEVENDE ÆGTEFÆLLE.
KAP. 4 USKIFTET BO.
KAP. 7 AFTALE OM ARV SAMT ARVEFORSKUD.
KAP. 8 UDELUKKELSE OG BORTFALD AF ARVERET.
KAP. 9 TESTAMENTARISK BESTEMMELSE OVER TVANGSARV.
KAP. 10 TESTAMENTARISK BESTEMMELSE OVER FRIARV.
Kap. 11 OPRETTELSE OG TILBAGEKALDELSE AF TESTAMENTE.
Kap. 12 TESTAMENTES UGYLDIGHED OG ANFÆGTELSE.
Ægtefæller vil typisk have et ønske om, at den længstlevende, så vidt muligt kan fortsætte sin livsførelse.
Arveloven, er derfor søgt indrettet, så dette ønske i højere grad kan realiseres, uden at ægtefæller behøver at oprette et "testamente" om begrænsning af børnenes arv.
Dette er navnlig sket ved en forhøjelse af den legale "arveret", fra 1/3 til 1/2 af arveladerens ejendele, når arveladeren samtidig efterlader sig børn ("livsarvinger").
Arveloven indebærer endvidere, at "arvelader" har fået større frihed til at disponere over sin formue ved oprettelse af testamente, se "fri arv".
Livsarvingernes tvangsarv er således nedsat fra 1/2 til 1/4 af den legale arv.
Også ægtefællens tvangsarv udgør fremover 1/4 af den legale arv.
Endvidere er indført en adgang for arvelader til at begrænse en livsarvings tvangsarv til 1 mio. kr., (indeksreguleret i 2021; 1,350.000) ligesom arveladeren har fået mulighed for at bestemme, at en livsarving skal have sin tvangsarv udbetalt kontant.
Dette indebærer, at det bl.a. bliver lettere at ligestille sammenbragte børn i arveretlig henseende, og at gennemførelsen af generationsskifter af erhvervsvirksomheder lettes.
Herudover giver arveloven mulighed for, at ugifte samlevende på en særlig nem måde kan oprette testamente om gensidig arveret (et udvidet samlevertestamente). Hvis man ikke ønsker at blive gift, kan man få udarbejdet et ”udvidet samlevertestamente”. Det har de mulighed for at gøre, hvis de har boet sammen i mere end 2 år. jf. nærmere AL §§ 87 og 88. Har samlevere lavet et samlevertestamente, indebærer det, at samleverne vil arve hinanden, som om de var gift.
Danske advokaters hurtige indføring i arveretten
18.2.1. Arveretlige begreber
De aktiver og passiver, som en afdød efterlader sig, kaldes et "dødsbo".
Afviklingen af "dødsboet" mellem arvinger og kreditorer kaldes et "skifte".
De arveretlige regler i arveloven fastlægger, hvem der er arvinger, og hvor meget og hvad den enkelte arving skal arve af det, der er i behold i boet.
Efterlader afdøde sig ingen gæld, men alene aktiver, og ses der bort fra de forskellige regler om "arveafgift" (se "boafgift" og gaveafgift) mv., bliver det de arveretlige regler, der afgør, hvem arvebeholdningen, dvs. boets formue, skal tilfalde.
De arveretlige regler medfører således en overgang af "ejendomsretten" til afdødes formue fra den afdøde til arvingerne.
18.2.2. Bevis for arveladerens død
En betingelse for at arve er, at arvingen har overlevet arveladeren.
Bevis for arveladerens død vil i almindelighed let kunne føres ved fremlæggelse af en "dødsattest".
Hvis en sådan ikke kan tilvejebringes, kan en domstol undertiden statuere, at en person er død eller må anses for død (såkaldt; "dødsformodningsdom").
Beviset for, at arvingen har overlevet den afdøde, kan give vanskeligheder i visse tilfælde.
Er der ikke vished for, at en bortebleven person har overlevet afdøde, afsættes kun arv til den pågældende, hvis der er nogen sandsynlighed for, at han/hun er i live.
Er der vished for, at arvingen har overlevet afdøde, afsættes derimod arvelod, uanset om arvingens opholdssted måtte være ukendt.
Hvis to personer, som havde arveret efter hinanden, er døde, uden at det vides, hvem der er død først, anses den ene ikke for at have overlevet den anden.
Reglen har praktisk betydning fx ved trafikulykker, hvor ægtefæller omkommer.
Et barn, som er avlet forinden dødsfaldet og senere fødes levende, har også arveret.
Den gravide kvindes foster er således arveberettiget.
Arven er faldet
Det siges, at "arven er faldet", når kravet på arv kan overføres ved aftale, tilegnes af arvingens kreditorer, falde i arv ved arvingens død eller indgå i arvingens eventuelle separations- eller skilsmissebo.
Dette tidspunkt indtræder som regel ved arveladers død.
Introduktion til det uskiftet bo
Der gælder særregler, når arveladerens efterlevende ægtefælle overtager et fællesbo til hensidden i "uskiftet bo" med den førstafdødes livsarvinger.
Et "uskiftet bo" er en ægtefælles overtagelse af fællesboet uden skifte med førstafdødes livsarvinger. Har førstafdøde efterladt sig særbørn, så kræver det deres samtykke til at længstlevende kan side i uskiftet bo.
Sammenlevende person, som ikke er gift, kan ikke sidde i uskiftet bo, se nærmere nedenfor.
18.3. Arvens fordeling til arveklasser
Arvinger kan inddeles i tre hovedgrupper: slægtninge, ægtefæller og testamentsarvinger.
Arven fordeles til arveklasse 1, 2 eller 3.
Er der ingen arvinger i arveklasse 1 går man videre til arveklasse 2, og er der ingen arvinger i arveklasse 2, arver arveklasse 3.
Ægtefælle har også legal arveret.
Arvelader kan selv få indflydelse på fordeling af arven ved at oprette testamente.
Er der ingen arvinger efter arvelov eller testamente tilfalder arven statskassen, (på latin; "fiscus"), jf. nærmere AL § 95, stk. 1: "Er der ingen arvinger efter loven eller testamente, tilfalder afdødes formue staten".
Vores arvesystem kaldes også for "parentelsystemet" med opdeling af slægten i arveklasser.
Første parentel er arveladerens livsarvinger, hvis der ikke er nogen, så går arven videre til:
Andet parentel er arveladerens forældre og disses livsarvinger, hvis der ikke er nogen, så går arven videre til:
Tredje parentel er arveladerens bedsteforældre og disses livsarvinger.
18.3.1. Arveklasse 1
"Parentelsystemet" er den arveretlige ordning, hvorefter der opstilles forskellige arveklasser i dansk arveret med opdeling af 3 arveklaser.
Arveklasse 1 er "livsarvinger", som er børn, børnebørn, oldebørn osv., jf. AL § 1.
Børnene arver lige. Svigerbørn er ikke arveberettigede efter deres svigerforældre eller omvendt.
Er et af børnene døde, træder dette barns livsarvinger i stedet og arver lige ¼ af arven er tvangsarv, jf. AL § 5.
Børns arv kan begrænses til 1 mio. kr., jf. AL § 5, stk. 2. (indeksreguleret).
AL § 1 omhandler således arv til 1. arveklasse, dvs. arveladerens livsarvinger (tvangsarvinger), som er arveladerens nærmeste slægtsarvinger.
Børnelinjen omfatter børn, børnebørn, oldebørn osv. Slægtskab foreligger mellem en mor og hendes barn og mellem barnet og den mand, der er barnets retlige far.
Det er en forudsætning at faderskabet er fastslået inden dødsfaldet eller efterfølgende bliver det. arver lige.
Er et barn død, træder dets børn i dets sted og arver indbyrdes lige.
På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger.
Denne såkaldte "stirpal-grundsætning" betyder, at arven inden for hver arveklasse fordeles i "stammer" og ikke efter "hoveder".
Stirpalgrundsætningen fordelingen af arven efter stammer og linjer.
Eksempel:
Hvis fx arveladeren efterlader sig en datter og en afdød søns 2 børn, arver datteren halvdelen af boet, mens de 2 børnebørn skal dele den anden halvdel med en fjerdedel til hver. Hvis man delte efter antal hoveder, ville de hver arve en tredjedel.
Børnebørn arver således ikke, så længe barnet lever.
Når børnebørnene arver, må de »deles« om det afdøde barns arv - det såkaldte "repræsentationsprincip".
På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger (oldebørn mv.).
18.3.2. Arveklasse 2
Arveklasse 2 er arveladers forældre, jf. AL § 2. Forældrene arver lige.
Er en af forældrene død, træder dennes børn (arveladers søskende) i stedet og arver lige. Der bliver på denne måde forskel på hel- og halvsøskende.
Arveklasse 2 er ikke tvangsarvinger, så kan arvelader selv bestemme ved testamente, hvad der skal ske med formuen.
Hvis der ikke er oprettet testamente, så følger arven arveklasserne.
Bestemmelsen i AL § 2 omhandler således arv til 2. arveklasse - forældrelinjen.
Hvis arveladeren ikke efterlader sig livsarvinger, tilfalder arven anden arveklasse, som også kaldes "udarvinger"; som er arveladerens arveberettigede slægtninge, bortset fra arveladerens livsarvinger, fx afdødes forældre, søskende og søskendebørn.
Arveklasse 2 udgøres således af afdødes forældre og disses efterkommere, dvs. arveladerens søskende, nevøer og niecer osv.
Et "kollateralt slægtskab" er et slægtskab i sidelinien, dvs. hvor personer har fælles ophav, fx søskende.
Lever begge arveladerens forældre, arver de hver halvdelen, hvis arvelader ikke efterlader sig nogen livsarvinger.
18.3.3. Arveklasse 3
Arveklasse 3 er arveladers bedsteforældre, jf. AL § 3.
Arven fordeles med halvdelen til moderens forældre og halvdelen til faderens forældre.
Er en af bedsteforældrene døde, træder dennes børn (arveladers faster, moster osv.) i stedet og arver lige.
Bedsteforældre børnebørn (fætre og kusiner) arver ikke.
Arveklasse 3 er ikke tvangsarvinger.
Lever alle 4 bedsteforældre deles arven i 4 portioner.
Er en af bedsteforældrene død, træder dennes børn i stedet efter "repræsentationsprincippet".
Arveladers farbrødre, fastre, mostre og morbrødre kan således være legale arvinger.
Er farfaren død og efterlader sig to børn, arver disse således 1/8.
Derimod falder arven ikke videre til fjernere livsarvinger.
Arveladerens kusiner og fætre samt deres børn er således ikke legale arvinger.
Arven mellem bedsteforældrelinien på fædrene side og bedsteforældrene på mødrene side sker efter stirpalgrundsætningen i AL § 2, og fordeles således ud i 1/4 til hhv. farfaren eller dennes børn, farmoren eller dennes børn, mormoren eller dennes børn samt morfaren eller dennes børn.
Er der kun arvinger på fædrene eller mødrene side, deles arven ud med 1/2 til hver af disse eller deres børn.
Efterlades en mormor og to fastre, arver mormoren således 1/2 og fastrene 1/4, mens fætre og kusiner ikke arver.
Video: Sådan fordeles arven
18.4. Længstlevendes ægtefælles arveret
Oversigt over længstlevendes ægtefælles arveret:
Ægtefællen arver 1/2, hvis arvelader har børn, jf. AL § 9, stk. 1, ellers det hele jf. § 9, stk. 2.
1/4 af arven er "tvangsarv" jf. AL § 10.
Længstlevende ægtefælles har mulighed for at sidde i uskiftet, dvs. en ægtefælles overtagelse af fællesboet uden skifte med førstafdødes livsarvinger.
"Suppleringsarv" AL § 11, stk. 2 op til 810.000 kr. (2021) – inklusive:
"Boslod" og "særeje" for længstlevende ægtefælle.
"Arvelod" for længstlevende ægtefælle.
Forsørgertabserstatning, livsforsikring, pension efter førstafdøde ægtefælle.
Ægtefællepension og ægtefælleydelse.
Ved længstlevende ægtefælles død, skal arven (som udgangspunkt) fordeles mellem begge ægtefællers arvinger, jf. AL § 16, stk. 2.
Video: Fordeling af arv, når ugift par uden børn
Video: Fordeling af arv, når ugift par med fælles børn
Video: Fordeling af arv, når ugift par med stedbørn
Video: Arv mellem sammenlevende
Video: Fordeling af arv uden børn
Video: Fordeling af arv: Ægtepar med fællesbørn
"Stedbørn" er de børn, som ægtefællen har med andre - kaldes også særbørn eller særkuldbørn.
Video: Fordeling af arv, når ægtepar med stedbørn
Video: Arv mellem ægtefæller
Kan man arve gæld?
18.5. Uskiftet bo for den længstlevendes ægtefælle
Vælger ægtefællen at sidde i "uskiftet bo", får ægtefællen rådighed over alle aktiver og overtager afdødes gældsforpligtelser, jf. AL §§ 24 og 25.
Kan kun sidde i uskiftet bo med delingsformue – særejet skal skiftes, jf. AL § 17.
Man kan ikke sidde i uskiftet bo, hvis man ikke har været gift.
Særbørn skal give samtykke til uskiftet bo, jf. AL § 18.
Hvis længstlevende misbruger det uskiftede bos midler, kan børnene kræve skifte, jf. AL § 29.
Længstlevende ægtefælle kan således forbruge det uskiftede bos midler og give gaver mv., men kan af hensyn til førstafdøde ægtefælles arvinger ikke råde frit.
Spørgsmål om misbrug kan indbringes for skifteretten af førstafdødes arvinger, jf. AL §§ 29-32.
Længstlevende ægtefælle har rådighed uden at være egentlig ejer.
Den pågældende kan således fx stille sikkerhed, sælge aktiver hørende til det uskiftede bo og give gaver, men skal på den anden side tage hensyn til førstafdøde ægtefælles livsarvinger, idet længstlevende også råder over livsarvingernes potentielle arv efter førstafdødes ægtefælle.
Når længstlevende dør, skal arven fordeles til begge ægtefællers livsarvinger, men der regnes ikke arv til ægtefællen, jf. AL § 28.
18.6. Arveladers testationskompetence
Testamenter giver arvelader mulighed for at få indflydelse på, hvem der skal arve, og hvad de skal arve.
Oversigt over arveladers testationskompetence:
Hovedreglen er, at arvelader kan ved testamente råde over hele sin formue.
Undtagelsen er, hvis arvelader er gift og/eller har børn, er testationskompetencen begrænset af tvangsarven, jf. AL § 50.
Tvangsarven er som udgangspunkt 1/4 af arveladers formue.
En "legatar" er en person, der skal arve en bestemt angiven pengesum eller bestemte ejendele.
Testationskompetence:
Figur 18.1: En fjerdedel af testators formue er tvangsarv hvis der er børn eller ægtefælle
Eksempel: Tvangsarv med ægtefælle og 2 børn, formue: 1.200.000,-:
Figur 18.2: Formuen 1.200.000,- Ægtefællen arver 50% af 25% af formuen i tvangsarv, børnene hver 25% af 25% af formuen i tvangsarv
Efter AL § 5, stk. 2, kan arveladeren ved testamente begrænse arvelodden til hvert af sine børn til en værdi af 1.350.000 kr. (2021).
OBS: Suppleringsarv er også tvangsarv:
Der er tale om en tvangsarveret, der ikke kan fratages ved testamente.
Retten til forlods udtagelse indebærer, at udtagelsen ikke belaster den længstlevende ægtefælles boslodskrav ved opgørelsen af fællesboet, og heller ikke kravet i henhold til retten til suppleringsarv.
En længstlevende ægtefælles påberåbelse af AL § 11, stk. 1 vil kunne medføre, at et dødsbo kan sluttes uden skiftebehandling.
Reglen vil derfor også i praksis blive påberåbt af en længstlevende ægtefælle, der som enearving ville kunne overtage hele boet efter AL § 9, stk. 2.
Video: Styr på arven, testamente eller ej?
Video: Styr på arven med fem gode råd om testamente
Opmærksomhed omkring arveforhold
Hvad du skal være opmærksom på omkring arveforhold:
- Find ud af, hvem du vil have, der skal arve efter dig.
2. Husk, at nogle har krav på at arve efter dig.
3. Pensioner og livsforsikringer skal ikke skrives ind i dit testamente.
4. Overvej, om du vil lægge begrænsninger på din arv.
5. Husk at opdatere dit testamente, når der sker ændringer i din familie.
Video: Hvordan opretter du et testamente?
Video: Styr på arven, hvem får pensionen?
Hvem skal have ens pension og livsforsikring, når man dør?
Det er vigtigt at huske, at pension og livsforsikring ikke skal skrives ind i ens testamente.
Her skal man til gengæld selv lave en begunstigelse - og det er helt gratis at gøre i banken eller hos ens forsikringsselskab.
18.7. Kravet til et gyldigt testamente
Der gælder følgende krav til et gyldigt testamente:
at testator er fyldt 18 år (15 år for midler den umyndige selv kan råde over)
At testator kan handle fornuftsmæssigt
At testamentet opfylder kravene til:
Notartestamente.
Vidnetestamente.
Nødtestamente.
Hvis der skulle være fejl i et testamente, har domstolene mulighed for at rette og korrigere i et testamente.
Se nærmere om "korrigerende fortolkning" af et testamente, jf. AL § 76:
"En testamentarisk bestemmelse, der på grund af en fejlskrift eller anden fejltagelse har fået et indhold, der afviger fra det tilsigtede indhold, skal så vidt muligt gennemføres efter sin rette mening. Hvis denne ikke kan fastslås, er den testamentariske bestemmelse ugyldig".
Den testamentariske bestemmelse skal kun gennemføres, hvis det rent faktisk er muligt med en meget høj grad af sandsynlighed at finde ud af, hvad den rette mening har været.
Er det klart, at der er skrevet forkert, men er det ikke muligt at finde ud af, hvad der skulle have stået, må der bortses fra bestemmelsen.
Introduktion til testamenteretlige begreber
Et "kodicil" er et tillæg til et testamente.
Et "liberationslegat" er en bestemmelse i et testamente om, at en bestemt gældspost skal eftergives ved testators død.
Et "reciprokt testamente" er et gensidigt testamente, hvor opretterne begunstiger hinanden.
"Repartition" er en redegørelse for fordelingen af et dødsbos midler.
"Sekundosuccession" er en bestemmelser om, hvem arven tilfalder, når den første arving er død.
"Eksheredere", at gøre arveløs.
Et "uigenkaldeligt testamente" er et testamente, som ikke kan tilbagekaldes. Uigenkaldelighedserklæringen skal afgives i testamentsform og der skal desuden foreligge et bindende løfte over for arvingerne.
"Universalarving" er en arving, som skal arv hele dødsboet.
Video: Hvorfor skrive et testamente
18.8. Testamenteformer
18.8.1. Notartestamente
Et notartestamente er et testamente, der underskrives foran en notar i byretten, jf. AL 63.
Notarens gebyr på 300 kr. sikrer, at testamentet bliver fundet og fulgt, når testator går bort.
Notaren påtegner testamentet og kontrollerer testators identitet, fornuft, mv.
Registrerer testamentet i Centralregistret for testamenter.
Notartestamentet er svært at anfægte (tilsidesætte) i praksis.
En "bortkomstklausul" er en klausul i et notartestamente om, at den underskrevne genpart af testamentet, som opbevares i skifteretten, skal have samme gyldighed som originaleksemplaret.
Processen ved oprettelsen af et notartestamente
Ved underskrift af testamente skal man udover originalen medbringe en kopi af testamentet.
Man skal medbringe billedlegitimation med cpr.nr.
Notaren skal sikre sig, at man forstår testamentets betydning.
Det kan for eksempel ske ved at tale om testamentets indhold.
Det er ikke notarens opgave at godkende testamentet.
Både originalen og kopien skal skrives under hos notaren.
Retsafgiften er som nævnt 300 kr.
Retten beholder kopien og underretter et centralt register om, at testamentet er oprettet.
Om oprettelse af notartestamente - en vejledning til testator:
Der skal udfyldes en forside til testamentet.
Hent forsiden her: klik her!
Det anbefales, at blanketten udfyldes på pc.
Testamentet er gyldigt fra det øjeblik, man har underskrevet det hos "notaren".
Når notaren har påtegnet testamentet, vil man eller ens advokat få det originale testamente udleveret med en påtegning om, at man har underskrevet testamentet i notarens påsyn, og at notaren har skønnet, at man fornuftsmæssigt var i stand til at oprette testamente.
Man bør opbevare testamentet et sted, hvor det er nemt at finde.
Hvis ens testamente indeholder bestemmelser om ens begravelse, er det en god ide, at man fortæller det til sine nærmeste.
Retten opbevarer en kopi af testamentet og sørger for at oprettelsen indberettes til et centralt register.
Dette sikrer, at skifteretten får besked om testamentet efter ens død.
Hvis man har oprettet et testamente hos notaren, skal man også henvende sig til notaren, hvis man vil tilbagekalde eller ændre det.
Ændring og tilbagekaldelse skal ske ved, at man opretter et nyt testamente, hvori det tidligere testamente bliver tilbagekaldt eller ændret.
Notaren rådgiver ikke om formuleringen af et testamente.
Formuleringen af testamentet og dets indhold kan man drøfte med en advokat.
Hvad indeholder et notartestamente
Et testamente kan indeholde mange forskellige emner, alt efter hvilken slags testamente, der er tale om.
Testamenter regulerer generelt følgende:
Parterne: Hvem efterlader arven og har de børn?
Fordeling af arven: Hvordan skal arven fordeles?
Subsidiære arvinger: Hvad gælder for sekundære arvinger?
Særeje for arvinger: Skal arven være særeje?
Indbotestamente: Hvem arver dine personlige ejendele?
Ændringer og tilbagekaldelse: Kan testamentet ændres eller tilbagekaldes?
Samlivsophævelse: Hvad sker der, hvis I går fra hinanden?
Længstlevendes testationsret: Kan længstlevende lave et nyt testamente?
Pensioner og forsikring: Hvad skal der ske med pensioner og forsikringer?
Ajourføring af testamentet: Hvordan ajourføres testamentet?
Underskrift for notaren: Hvordan skal testamentet underskrives?
18.8.2. Vidnetestamente
Et vidnetestamente er et testamente, der underskrives under tilstedeværelse af to uvildige vidner, jf. AL § 64.
I den tilhørende vidnepåtegning skal vidnerne skrive under på, at de sammen har overværet underskrivelsen af testamentet samt at testator var fornuftsmæssig i stand til at råde over sin formue ved testamente.
To vitterlighedsvidner, som ikke selv må være begunstiget i testamentet.
Vidnerne kontrollerer testators underskrift, fornuft mv.
Kravet til et testamentevidne
En person kan således ikke være testamentsvidne, hvis:
Testamentet begunstiger den pågældende eller dennes ægtefælle, samlever, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje, søskende eller andre nærstående. (Forlovede vil sammen med kærester og - efter en konkret vurdering - fjernere beslægtede blive anset for at være nærstående),
Testamentet begunstiger en person eller institution, som den pågældende ved testamentets oprettelse har en sådan tilknytning til, at testamentsvidnet har haft en særlig interesse i begunstigelsen, eller
Der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om den pågældendes habilitet.
Hvis et testamentsvidne har medvirket til oprettelse af et testamente i strid med AL § 64, stk. 3, nr. 1-3, er testamentet således anfægteligt.
Bevisbyrden påhviler den, der vil arve, hvis testamentet tilsidesættes.
Hvad er et vitterlighedsvidne?
18.8.3. Nødtestamente
Nødtestamente også kaldet et "holografisk testamente", er i dansk ret et testamente oprettet uden vidner, men skrevet og underskrevet egenhændigt af testator, jf. AL § 65.
Betingelserne for oprettelsen af et nødtestamente
Betingelser ved oprettelsen af et nødtestamente er følgende:
Kræver en nødsituation.
Ingen formkrav.
Bortfalder efter tre måneder.
En nødsituation kunne fx blodprop eller umiddelbart før en stor operation.
Eksempel:
Andre nødstilfælde kan være et synkende skib, en naturkatastrofe, samt beslutning om selvmord, jf. nedenfor dommene om nødtestamente ved selvmord, jf. U 1970.10 H, U 1979.108 H og U 2000.1340 H.
Eksempel:
Se dommen i U.2019.1526 V: Testamente oprettet på dødslejet med begunstigelse af samleverske opfyldte betingelserne i arvelovens § 65 for nødtestamente.
Eksempel:
Se dommen i U 1970.10 H: Holografisk testamente oprettet før selvmord blev anset for et gyldigt nødtestamente.
Eksempel:
Se dommen i U 1979.108 H: Dokument efterladt af afdød, som havde begået selvmord, anerkendt som nødtestamente.
Eksempel:
Se dommen i U 2000.1340 H: Holografisk testamente anerkendt, da opretteren ikke var ude af stand til at råde fornuftsmæssigt.
18.8.4. Udvidet samlevertestamente
Et "udvidet samlevertestamente" er en betegnelse for et testamente mellem ugifte samlevende, hvor de bestemmer, at de skal arve hinanden og arves, som om de var ægtefæller, jf. AL § 87.
Betingelserne for oprettelse af et udvidet samlevertestamente
For gyldigt at oprette et sådant testamente skal parterne opfylde betingelserne for at kunne indgå ægteskab med hinanden, jf. AL § 88.
Et udvidet samlevertestamente kan derfor ikke oprettes af søskende eller andre personer, der er beslægtet i op- og nedstigende linje.
Der kan heller ikke oprettes et udvidet samlevertestamente, hvis en af parterne er gift eller part i et registreret partnerskab.
Er der tale om personer af samme køn, er det endvidere en betingelse, at en af parterne er dansk (eller norsk, svensk eller islandsk) statsborger og har bopæl her i landet, eller at begge parter har haft bopæl her i landet i de sidste to år, jf. § 2 i lov om registreret partnerskab.
Personer, der sidder i uskiftet bo, kan ikke oprette udvidet samlevertestamente.
Parterne skal desuden på dødstidspunktet leve sammen på fælles bopæl og
a) vente, have eller have haft et fælles barn eller
b) have levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år.
Samlevende har således ingen legal arveret, kræver oprettelse af testamente.
Samleverne kan arve hinanden – maksimalt 7/8 af formuen i konkurrence med børn.
Samleveren kan udtage suppleringsarv.
Der kan udloddes svogerskabsarv efter længstlevende samlever.
Ordet "udlodning" betyder udbetaling af arv i et dødsbo.
Samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo.
Udvidet samlevertestamente skal ændres ved nyt testamente.
Udvidet samlevertestamente bortfalder ved indgåelse af ægteskab.
Hvis der fx er bestemt i et samlevertestamente, at ”længstlevende skal arve mest muligt”. Det betyder, at andre arvinger skal have deres arv begrænset mest muligt til fordel for den af dem, som bliver længstlevende.
Det får den betydning, at førstafdødes formue skal deles ligeligt mellem længstlevende og evt. et fællesbarn, eller særbarn, født, som ufødt jf. AL § 94, jf. AL § 1 om børns arveret og AL § 9 om ægtefællens arveret, når afdøde har livsarvinger.
Desuden vil den længstlevende automatisk være ”begunstiget” og dermed umiddelbart have retten til udbetalinger fra evt. livsforsikringer jf. nærmere forsikringsaftaleloven (FAL) § 102.
Længstlevende vil også have de særlige rettigheder, som i arvesituationen tilkommer en ægtefælle i form udtagelsesret mv., dog ikke retten til at hensidde i uskiftet bo.
Barnet er tvangsarving, og arven til barnet kan højst begrænses til en fjerdedel af det, som barnet i udgangspunktet skulle arve, jf. AL § 5.
I denne situation, hvor der ikke er andre livsarvinger, skulle barnet i udgangspunktet arve halvdelen af den formue, der falder i arv efter førstafdøde. Dvs. tvangsarven til barnet efter førstafdøde udgør ¼ x ½ = 1/8
Fællesformuen, som skal deles, efter førstafdøde udgør fx på dette tidspunkt i alt 600.000 kr. Arven efter førstafdøde udgør altså i alt 300.000 kr., hvoraf længstlevende skal arve mest muligt, dvs. 7/8 eller i alt 262.500 kr. og barnet får 37.500 kr. i tvangsarv efter den førstafdøde.
Video: Udvidet samlevertestamente
18.8.5. Indbotestamente
Indbotestamente er testamentarisk bestemmelse om, hvem der skal arve sædvanligt indbo og personlige effekter.
Kan ifølge AL § 66 oprettes skriftligt af testator ved en dateret og underskrevet erklæring.
For den, der i forvejen er arving, anses en begunstigelse i et indbotestamente for en fortrinsret til inden for sin arvelod at overtage de pågældende genstande til vurderingsbeløbet, medmindre andet fremgår af den testamentariske bestemmelse.
Ved indbotestamentet kan testator således i en erklæring - dvs. uden at oprette et egentligt testamente efter AL §§ 63-64 bestemme, hvem der skal arve sædvanligt indbo og personlige effekter.
Et indbotestamente kan også tilgodese personer, der ikke i forvejen er arvinger efter loven eller testamente, uanset at dette vil medføre en kvantitativ omfordeling af arven efter arveladeren.
Pengelegater er ikke omfattet af bestemmelsen.
Hvis et testamente skal ændres eller tilbagekaldes, skal ændringen overholde formkravene til testamenter, jf. AL § 67.
Et uigenkaldeligt testamente indskrænker testators testationskompetence – arvelader har ikke mulighed for at ændre testamentet.
Hvis forudsætningerne for at oprette et uigenkaldeligt testamente brister eller var urigtige, kan testamentet være ugyldigt, jf. AL § 77.
18.8.6. Børnetestamente
Hvis en forælder dør, og der ved dødsfaldet er fælles forældremyndighed over barnet, har den tilbageværende forælder forældremyndigheden alene.
Hvis en forælder, der har eneforældremyndighed over barnet, dør, skal det besluttes, hvem der skal have forældremyndigheden. Både den tilbageværende forælder og andre kan søge om forældremyndigheden. Ved vurderingen af, hvem der skal have forældremyndigheden, er det afgørende, hvad der er bedst for barnet.
I et børnetestamente kan du/I som forældremyndighedsindehaver(e) tilkendegive, hvem der skal have forældremyndigheden over dit/jeres barn, hvis du/I dør, inden barnet fylder 18 år. Du/I kan pege på én person eller et ægtepar/registrerede partnere i forening.
Tilkendegivelsen følges, med mindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.
Du kan oprette et børnetestamente som et selvstændigt dokument eller tilknyttet et notartestamente.
18.9. Fradømmelse af arveretten
Der kan ske en fradømmelse af arveretten for arvingen ved dennes forsætlige forbrydelse mod den afdøde.
Følgende fremgår således af AL § 48:
"Når en person har begået en forsætlig overtrædelse af straffeloven, som har medført en andens død, kan det ved dom bestemmes, at den pågældende fortaber retten til at få arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der var afhængige af den dræbtes død. Tilsvarende kan det bestemmes, at den pågældendes arv eller andel i forsikringssummer, pension eller andre ydelser ikke må forøges som følge af lovovertrædelsen.
Stk. 2. Den, der har forsøgt at dræbe en slægtsarving, øvet vold mod eller groft krænket den pågældende eller truet vedkommende på strafbar måde, kan efter den forurettedes anmodning fradømmes retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der er afhængige af den pågældendes død...".
Bestemmelsen i AL § 48 handler om fradømmelse af arveret - med en præcisering af, at bestemmelsen også finder anvendelse på forsikringssummer, pensioner, herunder kapital- og ratepensioner og andre ydelser, der kommer til udbetaling som følge af dødsfaldet, herunder fx udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Reglen i AL § 48 er fakultativ (frivillig), men det normale er fortabelse af arveretten, særlig ved forsætligt drab.
Det kræves ikke, at fx et drab er begået for at arve eller på anden måde begunstige sig.
Uagtsomt drab efter straffelovens § 241 kan ikke føre til frakendelse af arveretten, hvorimod medvirken til drab kan, uanset om straffen nedsættes eller bortfalder, fx ved straffrihed pga. psykisk abnormitet, straffelovens § 16.
Retspraksis om frakendelse af arveretten
Eksempel:
Se dommen i U 2005.1545 H: Fængsel i 12 år for drab på far. Frakendelse af arveret og ret til ulykkesforsikring.
Eksempel:
Dommen i U 2002.2434 H: Drab af ægtefælle. 10 års fængsel for drab af ægtefælle. Udvisning.
Eksempel:
Se dommene i U 1997.1686 H; U 1996.1645 H; U 1995.57 H; U 1993.921 H: Skyldig i drab, men straffri efter straffelovens § 16 og anbringelse på hospital for sindslidende.
Eksempel:
Dommen i U 1990.591 H: Drab på 75-årig mormor: "32-årig T, der i 1984 for blandt andet voldtægt af særlig farlig karakter var idømt fængsel i 3 år, var fundet skyldig i manddrab ved at have kværket eller stranguleret sin 75-årige mormor og tyveri ved kort efter drabet at have stjålet ca. 44.000 kr. i kontanter og guldsmykker til en samlet værdi af ca. 38.000 kr. fra mormoderens lejlighed. Nævningerne havde besvaret et tillægsspørgsmål om at anvende straffelovens § 85 på drabet benægtende. Straffen blev fastsat til fængsel i 14 år".
Eksempel:
Dommen i U 1946.812 H: Medvirken. T, der var K's universalarving, fik tredjemand til at dræbe K. Fængsel på livstid. Frakendt arveret.
Se retspraksis, hvor der ikke skete fortabelse:
Eksempel:
Se dommen i U 1983.439 V: En abnorm enkeltreaktion, hvor tiltalte følte sig truet og uretfærdigt behandlet af faderen. Fængsel i 6 år for drab på far. Ej frakendelse af retten til arv.
Eksempel:
Dommen i U 1981.615 Ø: Sønnerne ønskede faderen bevarede arveretten. Sindslidende, som havde dræbt sin hustru, ikke frakendt retten til at få arv efter afdøde.
Arveretsfortabelse rammer kun de skyldige, ikke deres livsarvinger, som derfor får arven.
Studenteropgave
Gennemgå følgende domme om frakendelse af arveretten: U 1997.1686 H; U 1996.1645 H; U 1995.57 H; U 1993.921 H.
18.10. Dødsgaver
"Dødsgave" er en gave, som ikke kan gøres gældende, så længe giveren lever. Kræver testamentsform, jf. AL § 93.
"Dødslejegave", som gives på dødslejet. Kræver testamentsform, jf. AL § 93, dog ikke "sædvanlige gaver", jf. AL § 93, stk. 2.
Se ligeledes romerrettens begreb "inter vivos"; som betyder "mellem levende". Det modsatte af "mortis causa" (ved død).
En gave er en disposition inter vivos, mens et testamente er en disposition mortis causa.
Ved sædvanlige gaver tænkes navnlig på fødselsdagsgaver, bryllupsgaver, konfirmationsgaver og andre gaver, som gives i anledning af en bestemt begivenhed.
Også gaver, der ydes uden nogen bestemt ydre anledning, kan være omfattet af bestemmelsen i AL § 93.
Det forhold, at en gave er omfattet af reglen om afgiftsfritagelse i boafgiftslovens § 22, medfører ikke i sig selv, at gaven kan anses for en sædvanlig gave, og at der ikke stilles krav om iagttagelse af testamentsreglerne.
Der stilles efter bestemmelsen i AL § 93, stk. 2 ingen nærmere krav til gavens art, og penge kan således også anses for en sædvanlig gave.
Ved bedømmelsen af, om der er tale om en sædvanlig gave, må der bl.a. ses på giverens indkomst- og formueforhold på gavetidspunktet, samt på, hvad der tidligere er givet som gave, og om værdien står i misforhold til giverens kår.
Fx vil det forhold, at en døende person betænker sit barnebarn med en konfirmationsgave på 10.000 kr., iflg. motiverne (forarbejderne) til arveloven ikke kræve, at der oprettes testamente, hvis også øvrige børnebørn eller andre slægtninge er blevet betænkt med en lignende gave.
Sædvanlige gaver mellem ægtefæller og konkurslovens regler, om lejlighedsgaver, der er undtaget fra omstødelse i konkurs, vil i øvrigt være vejledende ved den nærmere fastlæggelse af, hvad der kan anses for sædvanlige gaver.
18.11. Behandlingen af dødsboet
Om information og vejledning om behandling af dødsboer:
Hvem anmelder dødsfaldet til skifteretten
Præsten anmelder dødsfaldet til folkeregisteret og skifteretten, som straks sender besked til skattevæsenet.
Hvem skal tage sig af begravelsen
Normalt tager den nærmeste familie sig af begravelsen.
Hvis der ikke er nogen familie, tager kommunen sig af sagen.
Hvad må de pårørende, inden de pårørende har været i skifteretten
Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, skal de pårørende sørge for, at afdødes værdier bliver opbevaret betryggende.
Inden da må familien ikke begynde at dele eller sælge afdødes ting eller betale regninger.
Når skifteretten har taget stilling til boets behandling, udsteder skifteretten en skifteretsattest som bevis for, at de, der overtager boet, har ret til at råde over afdødes formue.
18.11.1. Skifterettens behandling
Skifteretten vil kontakte kontaktpersonen i boet ca. 4 uger efter dødsfaldet.
I nogle tilfælde kan sagen behandles ved et telefonmøde med en medarbejder fra skifteretten.
I andre tilfælde vil det være nødvendigt med et møde i skifteretten.
Begreber under Skifterettens behandling
"Skæringsdagen" i et dødsbo den dag, pr. hvilken dødsboet gøres op. Skal ved almindeligt privat skifte ligge senest 12 måneder efter dødsdagen.
Hvis afdødes formue ikke overstiger 45.000 kr., kan boet blive behandlet som boudlæg.
Hvis afdødes og ægtefællens samlede formue ikke overstiger 780.000 kr., bliver hele boet udlagt til ægtefællen.
Hvis afdøde efterlader sig børn, kan ægtefællen sidde i uskiftet bo.
En ægtefælle har således ret til at få boet efter sin afdøde ægtefælle udleveret til uskiftet bo med fællesbørnene.
Hvis afdøde havde børn med andre end ægtefællen (særbørn), kan ægtefællen også være i uskiftet bo med dem, hvis de giver deres samtykke, jf. nærmere AL § 18, stk. 1.
Ægtefællen skal påtage sig at betale afdødes gæld.
Der skal indrykkes en annonce i Statstidende (et proklama), hvor kreditorer bliver bedt om at anmelde deres tilgodehavende inden 8 uger.
Hvis ægtefællen fortryder at have påtaget sig afdødes gæld, skal ægtefællen, inden 8 ugers fristens udløb, henvende sig til skifteretten.
Det koster 500 kr. i retsafgift (2019) at få boet udleveret til uskiftet bo.
Man kan ikke få boet udleveret til uskiftet bo, hvis:
Afdøde og ægtefællen kun havde særeje.
Afdøde ikke havde børn.
Afdøde eller ægtefællen er insolvent.
Boet kan behandles som boudlæg og normalt heller ikke, hvis boet kan behandles som ægtefælleudlæg.
Video: Få styr på arven; Uskiftet bo kan blive dyrt
Skattemæssige konsekvenser ved arv
Valg af skifteform kan have stor betydning for ægtefællens og arvingernes skattemæssige forhold.
Læs mere om dødsboskat i SKATs vejledning, som man kan finde her eller søg råd hos revisor eller advokat: klik her!
18.11.2. Privat skifte
Hvis arvingerne er enige om det, kan boet skiftes privat, kaldet "privat skifte"
Hvis der ikke skal betales boafgift, kan boet behandles som forenklet privat skifte.
Hvis ægtefællen er enearving, gælder særlige regler for et forenklet privat skifte.
Arvinger, der er enige om det, kan således vælge at skifte privat.
Det betyder, at man skal være enige om, hvordan boet skal deles, herunder hvem der er arvinger.
Mindst en af arvingerne skal være myndig og solvent og skal underskrive en erklæring på tro og love herom.
Arvingerne skal udpege en kontaktperson, som skifteretten, skattevæsenet og andre, der skal i forbindelse med boet, kan henvende sig til.
Arvingerne skal selv lave opgørelse i boet og dele arven imellem sig.
Hvis der er umyndige arvinger eller arvinger, der ikke er i stand til at klare sig selv, skal disse arvinger have en værge eller skifteværge.
Retsafgiften er 2.500 kr., hvis den samlede arv er under 1.000.000 kr., og 9.000 kr., hvis arven er over 1.000.000 kr.
Arvingerne skal indlevere anmodning om privat skifte og solvenserklæring til skifteretten, inden skifteretten kan udstede skifteretsattesten.
Åbningsstatus skal indsendes til skifteretten senest 6 måneder efter dødsdagen (dog senest 2 måneder efter at boet er udleveret).
Åbningsstatus skal indsendes i to eksemplarer, der begge skal være underskrevet af samtlige arvinger.
Endelig boopgørelse skal indleveres til skifteretten inden 15 måneder efter dødsdagen.
"Skattemæssige konsekvenser" ved valg af skifteform:
Valg af skifteform kan have stor betydning for ægtefællens og arvingernes skattemæssige forhold.
Video: Hvad koster det at arve?
Når man arver, skal man betale det, der hedder "boafgift". Det, der tidligere hed arveafgift. Der findes tre afgiftsklasser:
• 0 pct. = Ægtefælle.
• 15 pct. = Samlever, hvis man har boet sammen i minimum to år, børn, børnebørn, oldebørn, forældre.
• 15 pct. + 25 pct. = Søskende, niecer, nevøer, bedsteforældre, tanter og onkler.
Men der findes et bundfradrag på 276.600 kr. pr. bo, som er afgiftsfri.
Hvis man gerne vil undgå afgiften, kan det være en mulighed at give gaver, mens man lever, i stedet for at vente til man dør.
Den nuværende grænse (2022) for gaver for nærbeslægtede er 69.500 kr. pr. person.
Hvis du inden for samme kalenderår giver et medlem af din nærmeste familie én eller flere gaver, og gavernes værdi samlet set overstiger årets afgiftsfrie beløb, skal der betales en gaveafgift.
Du kan afgiftsfrit give 69.500 kr. i 2022 (68.700 kr. i 2021) til dit barn, stedbarn og deres børn i alle led (fx børnebørn og oldebørn), dit afdøde barns/stedbarns ægtefælle, din forælder, og i særlige tilfælde også din samlever, bofælle og dit plejebarn. Giver du mere, udgør gaveafgiften 15 % af det beløb, der overstiger det afgiftsfrie beløb. Dette gælder også for de særlige tilfælde, hvor der skal betales gaveafgift af gaver mellem ægtefæller.
Gaveafgiften udgør derimod 36,25 % af det beløb, der overstiger 69.500 kr. i 2022 (68.700 kr. i 2021), hvis gaven er givet til din bedsteforælder eller stedforælder.
Du kan afgiftsfrit give 24.300 kr. i 2022 (24.000 kr. i 2021) til dit barns eller stedbarns ægtefælle, hvis ægteskabet ikke er ophørt ved separation/skilsmisse, når gaven modtages. Giver du mere, udgør gaveafgiften 15 % af det beløb, der overstiger det afgiftsfrie beløb.
To forældre kan dermed samlet give hvert barn 139.000 kr. i 2022 (137.400 kr. i 2021) afgiftsfrit, hvis de hver især giver deres gaver fra egen bodel. Samme regel gælder for to svigerforældre. Her kan der dog kun gives 48.600 kr. i 2022 (48.000 kr. i 2021) afgiftsfrit.
Bemærk: Overstiger værdien af kalenderårets gaver ikke årets afgiftsfrie beløb, skal der ikke betales gaveafgift, og gaverne skal heller ikke oplyses til SKAT.
18.11.3. Bobestyrerbo
Hvis der ikke foreligger andre muligheder, bliver boet behandlet som "Bobestyrerbo"
Det gælder også, hvis der er uenighed mellem arvingerne.
Hvornår skal et bo behandles af en bobestyrer?
"Vejledning til værger og skifteværger"
Klage over skifterettens afgørelser:
Man kan klage over skifterettens afgørelser til landsretten.
Video: Få styr på arven, undgå spærret konto ved død
18.11.4. Eksamensopgave: Bo og Pia
Se E-bogens vejledning i løsning af eksamensopgaver
Bo Mortensen på 52 år levede papirløst sammen med Pia Larsen på 30 år. Parret mødte hinanden, da Pia for seks år
siden blev ansat som sekretær i Intel A/S, hvor Bo Mortensen er direktør. Parret har sammen to børn på henholdsvis 2
og 3 år.
For to år siden købte parret en dejlig villa sammen, og ejer den i forholdet 50/50.
Eksamensspørgsmål
Hvem er arvinger efter Bo Mortensen, og hvad ville arven udgøre, hvis Bo pludselig faldt om af et hjerteslag?
Ud over medejerskabet til villaen ejer Bo Mortensen også en stor aktiepost i Intel A/S, en pensionsopsparing med et
indestående på kr. 2.500.000 og al indbo i den faste ejendom, da Pia intet ejede, da de flyttede sammen.
Bo
Mortensen og Pia Larsen blev gift i august 2019, men Bo er noget bekymret for, hvordan han skal beskytte sin formue
mod deling, hvis det nu viser sig, at ægteskabet med Pia alligevel ikke holder.
Eksamensspørgsmål
Angiv hvilke muligheder du kan se, at Bo Mortensen har.
Bo Mortensen er meget forelsket i Pia, og vil også gerne have, at Pia over tid får ret til en større og større andel af hans formue på trods af at ægteskabet eventuelt måtte ende med en skilsmisse.
Eksamensspørgsmål
Angiv om en sådan mulighed findes for Bo Mortensen.
En mørk og tåget aften i december 2019 kører Bo Mortensen ind i et træ på vej hjem fra arbejde, og bliver dræbt på stedet.
Pia Larsen bliver indkaldt til møde i Skifteretten og præsenteres for den kendsgerning, at Bo Mortensen har et - for Pia ukendt - barn på 20 år.
Eksamensspørgsmål
Hvem er arvinger efter Bo Mortensen og hvor stor en andel får de hver især af dødsboet. (der skal ikke udregnes noget beløb).
Listen to "rettevejledning" on Spreaker.
18.12. Eksamenskompendium til løsning af eksamensopgaver med arv og skifte
Samt “Karnovs Lovsamling,” hvor paragrafferne med "blåt" i E-bogen bliver vist med kommentarer, som der kun er adgang til på skolen. Ellers brug E-bogens Lovsamling, som også kan tilgås hjemmefra.
Se nærmere "arveloven" (AL) klik her!
1. Gennemgå samtlige personer for arveret i opgaven
Ufødte børn tager kun arv, hvis de er avlet forinden dødsfaldet og fødes levnede, se - AL (arveloven) § 94, stk. 1.
Kun arvinger, der er i live på dødstidspunktet, tager arv - jf. AL § 94, stk. 1.
Er to, som har arvet efter hinanden, døde, uden at det vides, hvem der er død først, arver ingen af dem hinanden - jf. AL § 94, stk. 2.
1.1. Arveklasse 1
Livsarvinger, dvs. Børn - jf. AL § 1, stk. 1.
Livsarvingers afkom - jf. AL § 1, stk. 2.
Adoptivbørn sidestilles med livsarvinger, jf. AL § 4.
Ægtefællen, jf. AL § 9.
Arveretten bortfalder ved separation og skilsmisse - jf. AL § 49, stk. 1.
Ugifte samlevende har ingen arveret uden testamente.
1.2. Arveklasse 2 (kun hvis der ikke er arvinger efter arveklasse 1)
Afdødes forældre arver lige - jf. AL § 2, stk. 1.
Er en af forældrene døde, arver dennes livsarvinger - jf. AL § 2, stk. 2.
Hvis ingen livsarvinger, arver den anden forældre og dennes livsarvinger - jf. AL § 2, stk. 2.
1.3. Arveklasse 3 (Kun hvis der ikke er arvinger efter arveklasse 1 og 2)
Afdødes bedsteforældre arver lige - jf. AL § 3, stk. 1.
Er en af disse døde, arver dennes børn, men ikke deres livsarvinger - jf. AL § 3, stk. 2.
Er en af bedsteforældrenes børn døde, arver de andre bedsteforældre - jf. AL § 3, stk. 2.
1.4. (kun hvis ikke arvinger efter arveklasse 1-3)
Statskassen arver, såfremt der ikke er arvinger - jf. AL § 95, stk. 1.
2. Testamente oprettet
2.1. Formkrav
Fyldt 18 år - jf. AL § 62, stk. 1.
Ved fornufts fulde brug på oprettelsestidspunktet - jf. AL § 72.
2.2. Testamentetyper
2.2.1. Notartstestamente - jf. AL § 63
Formkrav:
Skriftligt.
Underskrives for notar.
2.2.2. Vidnetestamente - jf. AL § 64
Formkrav:
Skriftligt.
Underskrives for to vitterlighedsvidner - jf. AL § 64, stk. 1.
Vidnerne skal være fyldt 18 år og ved deres fornufts fulde brug - jf. AL § 64, stk. 2.
Vidnerne må ikke være i familie med testator eller begunstiget - jf. AL § 64, stk. 3.
2.2.3. Nødtestamente - jf. AL § 65.
Består der hindringer på grund af sygdom eller nødstilfælde, så der ikke kunne oprettes notar- eller vidnetestamente, kan der oprettes et nødtestamente på en hvilken som helst anden måde - jf. AL § 65, stk. 1.
Et nødstestamente bortfalder 3 måneder efter af hindringer er ophørt - jf. AL § 65, stk. 2.
2.3. Testationskompetence
Livsarvinger og ægtefællen er tvangsarvinger, og testator kan alene begrænse deres arv til ¼ - jf. AL § 5, stk. 1.
Testator kan ved testamente begrænse arvelodden til hvert af sine børn til kr. 1.350.000 - (2021), jf. AL § 5, stk. 2. Dette vil også binde deres livsarvinger, medmindre andet fremgår af testamentet.
Længstlevende kan uanset ovenstående udtaget, så meget, at værdien deraf sammenlagt med længstlevendes boslod, arvelod og særeje, udgør indtil kr. 810.000 (2021). - jf. AL § 11, stk. 3.
Kan fordele og råde over bestemte ejendele - jf. AL § 50, stk. 2-3 + AL § 59.
Kan båndlægge arv jf. AL § 55-61.
Kan gøre arven til særeje.
2.4. Fælles/gensidige testamenter – se AL §§ 80-86.
2.5. Udvidet samlevertestamente – se AL §§ 87-88.
2.6. Ændring eller tilbagekaldelse af testamente
Tilbagekaldelse/genkaldelse i testamenteform - jf. AL § 67, stk. 1.
Ændring kun i testamenteform (codicil) - jf. AL § 67, stk. 1.
I forhold til ægtefælle bortfalder testamentet ved separation eller skilsmisse AL § 67 + AL § 49.
I forhold til samlever bortfalder testamentet ved samlivsophør - jf. § 67, stk. 3.
2.7. Ugyldighed
Et testamente er ugyldigt, såfremt det ikke opfylder krav til form og tilblivelse - jf. AL §§ 72-74.
Et testamente er ugyldigt, hvis det er fremkaldt ved svig, tvang o. lign. - jf. AL § 75.
Et testamente er ugyldigt, hvis dette på grund af fejl har fået et andet indhold ens tilsigtet - jf. AL § 76.
Et testamente er ugyldigt, hvis testator befandt sig i en vildfarelse - jf. AL § 77.
Anfægtelse af ugyldige testamenter kan ske af enhver, der ville arve - jf. AL § 79.
3. Hensidder ægtefælle i uskiftet bo.
3.1. Betingelser for ægtefællens hensidden i uskiftet bo.
Ret til at sidde i uskiftet bo med fællesboet, men særeje skal skiftes - jf. AL § 17.
Hvis afdøde efterlader særlige livsarvinger, kræves samtykke fra disse - jf. AL § 18, stk. 1.
Hvis livsarvinger umyndige kræves værgens samtykke - jf. AL § 18, stk. 2.
Umyndige er børn under 18 år – jf. værgemålslovens § 1 stk. 1.
For den umyndige handler denne værge – jf. værgemålslovens § 1, stk.2.
Indehaveren af forældremyndighed er værgen – jf. værgemålslovens § 2.
3.2. Retsvirkningerne af udskiftet bo.
Den efterlevende ægtefælle kommer til at hæfte personligt for afdødes gæld - jf. AL § 25 stk. 1.
Den efterlevende ægtefælle udøver en ejers rådighed over det udskiftede bo - jf. AL § 24, stk. 1.
Ved testamente kan ægtefællen kun råde over, hvad der falder i arv eller denne, jf. AL § 24 stk. 2.
3.3. Ophør og skifte
Den efterlevende har ret til at skifte til enhver tid - jf. AL § 26, stk.1.
Den efterlevende har pligt til at skifte:
Ved indgåelse af nyt ægteskab - jf. AL § 27, stk. 2.
Når umyndige særlige livsarvinger bliver myndige og anmoder herom - jf. AL § 18, stk. 1.
Når misbrug eller vanrøgt godtgøres - jf. AL § 29.
Når alle livsarvinger efter førstafdøde er afgået ved døden, overtages det uskiftede bo til fri rådighed - jf. AL § 34.
3.4. Skifte af det uskiftede bo.
3.4.1. Det udskiftede bo består af - jf. AL § 23.
Fællesboet.
Hvad den efterlevende ægtefælle erhverver, medmindre dette er særeje, særlige personlige eller uoverdragelige rettigheder - jf. AL § 23, stk. 1.
Arv og gave indgår dog ikke, såfremt skifte begæres senest 3 måneder efter modtagelsen - jf. AL § 23, stk. 7.
Vederlagskrav som følge af misbrug eller gaver - jf. AL §§ 30-31.
3.4.2. Fordelingen af det udskiftede bo
Kun arvinger i live på tidspunktet for skifte tager arv - jf. AL § 28, stk. 1, 1. pkt.
Skiftes i længstlevendes live, beregnes arv til længstlevende. Ved skifte efter længstlevendes død, beregnes ikke arv til længstlevende jf. AL § 28, stk. 1, 2. pkt.
Fordelingen af arv sker efter forholdet på tidspunktet for skifte, og der er ingen arvinger efter den ene ægtefælle, arver den anden ægtefælles arvinger hele boet - jf. AL § 28, stk. 2.
4. Opgørelse af arven.
Den arv, der falder efter afdøde, udgør dennes formue.
Afdødes særeje.
Afdødes boslod af fællesboet.
5. Fordelingen af arven
Opgør brøker, og hvis muligt beløb i kroner, for hver enkelt arving:
Hvis ægtefælle og livsarvinger, så ægtefælle ½ og livsarvinger ½ - jf. AL § 9, stk. 1.
Hvis kun ægtefælle, arver denne det det hele - jf. AL § 9, stk. 2.
Hvis kun livsarvinger, arver disse i lige deling det hele - jf. AL § 1, stk. 1.
Ellers arveklasse 2 og 3 og Statskassen i rækkefølge.
FORMUEFORHOLD MELLEM ÆGTEFÆLLER OG PAPIRLØST SAMLEVENDEFÆLLESEJEÆGTEPAGT OM SÆREJEPAPIRLØST SAMLIV
Fælleseje
Kilde: ÆldreSagen
Ægtepar, der ikke har oprettet en ægtepagt om særeje, har delingsformue (tidligere blev betegnelsen fælleseje brugt). Det kaldes også formuefællesskab.
Formuefællesskab betyder ikke, at ægtefællerne ejer alt i fællesskab. De ejer nemlig hver især det, de har bragt med ind i ægteskabet.
Det samme gælder det, de senere har fået som løn, arv, der ikke er bestemt som særeje, gaver, der ikke er givet som særeje, lotterigevinster og lignende.
Ordet delingsformue eller formuefællesskab kommer af, at værdierne skal deles lige ved separation, skilsmisse eller i nogle tilfælde ved død, hvis begge på det tidspunkt har en positiv nettoformue. Har den ene negativ nettoformue, beholder vedkommende selv hele gælden, men skal have halvdelen af den andens positive nettoformue.
Uden for formuefællesskab er rimelige pensionsordninger samt arv eller gaver, der er modtaget som særeje og holdt adskilt fra fællesformuen. Se afsnittet "Ægtepagt om særeje".
Eksempel på arv efter formuefællesskab
Afdøde efterlader sig ægtefælle og to børn. Fællesboet
er gjort op til 1.200.000 kr., og ægtefællen vælger at skifte med børnene:
| Først deles boet i to lige store dele – hver på 600.000 kr. | |
| Ægtefællen: |
Beholder sin egen halvdel af det samlede bo – 600.000 kr. og arver 1/2 af den anden halvdel, altså 300.000
kr. I alt 900.000 kr. |
| Børnene: | Arver 1/2 af de 600.000 kr. – 300.000 kr. til lige deling mellem dem – altså 150.000 kr. til hver før boafgift. |
Ægtepagt om særeje
Kilde: ÆldreSagen
Ægtefæller kan i stedet for formuefællesskab oprette en ægtepagt om særeje. En ægtepagt er en skriftlig, underskrevet og juridisk bindende aftale. De kan f.eks. have aftalt, at der skal være særeje ved skilsmisse, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. En ægtepagt skal være tinglyst for at være gyldig.
Rimelige private pensionsordninger indgår ikke i delingsformuen i tilfælde af bodeling ved separation eller skilsmisse. Se mere i afsnit "Deling af formuen" under Ægteskab.
Skilsmissesæreje
Ved skilsmissesæreje beholder hver ægtefælle sit særeje ved separation eller
skilsmisse. Værdierne bliver altså ikke delt lige mellem dem. Dør den ene ægtefælle, ”forvandles” skilsmissesærejet
til en del af fællesformuen, og boet deles som ved formuefællesskab.
Skilsmissesæreje er dermed ikke en hindring for, at længstlevende kan vælge at sidde i uskiftet bo, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Der kan også være skilsmissesæreje i ægteskabet for en del af fællesejet/delingsformuen, hvis blot en af ægtefællerne har modtaget arv eller gave med denne klausul. Man kan altså bestemme i et testamente, at arven skal være arvingens skilsmissesæreje, hvis man ønsker det.
Fuldstændigt særeje
Ved ægtepagt om fuldstændigt særeje beholder ægtefællerne også hver sin
formue ved separation eller skilsmisse. Når den ene ægtefælle dør, er det afdødes fuldstændige særeje, der skal
fordeles mellem arvingerne, og den efterladte ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo. Har den efterladte ægtefælle
også aktiver, som er fuldstændigt særeje, indgår disse ikke i skiftet efter førstafdøde.
Eksempel på bodeling af fuldstændigt særeje
Et ægtepar, der ikke har oprettet testamente, har
to børn. Manden har et fuldstændigt særeje på 900.000 kr. Hustruen har et fuldstændigt særeje på 300.000 kr.
Hvis manden dør først: Hustruen beholder sit fuldstændige særeje på 300.000 kr. Mandens 900.000 kr.
fordeles som arv med:
- 1/2 til hustruen - 450.000 kr., så hun herefter har 750.000 kr.
- 1/2 til mandens børn - 450.000 kr., som deles lige med 225.000 kr. til hver før boafgift. Hvert barn får altså 75.000 kr. mere, end hvis ægteparret havde haft formuefællesskab, og længstlevende havde valgt at skifte.
- Hvis hustruen dør først: Manden beholder sit fuldstændige særeje på 900.000 kr. Hustruens 300.000 kr. fordeles som arv med:
- 1/2 til manden - 150.000 kr., så han herefter har 1.050.000 kr.
- 1/2 til børnene - 150.000 kr. - som deles lige med 75.000 kr. til hver før boafgift. Børnene får altså 75.000 kr. mindre hver, end hvis ægteparret havde haft formuefællesskab, og længstlevende havde valgt at skifte.
Kombinationssæreje
I den mest almindelige form for kombinationssæreje kombineres
skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Det betyder, at ægtefællerne ved separation eller skilsmisse hver især
beholder sit særeje. Ved død bliver den afdødes skilsmissesæreje til fælleseje, og den længstlevendes
skilsmissesæreje bliver til fuldstændigt særeje og indgår derfor ikke i fællesboet eller bobehandlingen.
Eksempel på bodeling af kombinationssæreje
Et ægtepar har oprettet ægtepagt med
kombinationssæreje. De har to børn. Manden har et særeje på 900.000 kr. Hustruen har et særeje på 300.000
kr.
Hustruen har et barn fra tidligere forhold.
Hvis manden dør først: Hustruen kan vælge at sidde i uskiftet bo, fordi mandens særeje ved hans død er blevet til delingsformue. Vælger hun at skifte, består boet alene af mandens særeje på 900.000 kr., der nu er blevet til delingsformue. Hustruen beholder 1/2 (450.000 kr.) som sin boslod, arver 1/2 af resten (225.000 kr. eller i alt 675.000 kr.) og skal udrede 112.500 kr. til hvert af fællesbørnene før boafgift.
Når hustruen har valgt uskiftet bo og senere dør: Der vil være to boer, fordi hustruen efterlader sig dels den mødrende arv, der består af et fuldstændigt særeje på 300.000 kr. og halvdelen af fællesboet på 450.000 kr. - i alt 750.000 kr., og dels den fædrene arv på den anden halvdel af fællesboet – 450.000 kr. Den mødrene arv deles lige mellem hustruens tre børn med 250.000 kr. til hver før boafgift. Den fædrene arv på 450.000 kr. fordeles lige mellem mandens to børn med 225.000 kr. til hver før boafgift.
Hvis hustruen dør først: Manden beholder sine 900.000 kr., som nu bliver fuldstændigt særeje. Hustruens 300.000 kr. bliver til delingsformue. Manden skal skifte, fordi hustruen havde et barn fra tidligere forhold. Hvis manden vælger at skifte med alle tre børn, skal hustruens 300.000 kr. fordeles med: Halvdelen til manden - 150.000 kr. hans andel af delingsformuen. Herefter arver manden 1/2 af de resterende 150.000 kr. - 75.000 kr. Hustruens tre børn arver den anden 1/2 af de 150.000 kr. - 75.000 kr. til deling, i alt 25.000 kr. til hver før boafgift.
Kombinationssæreje kan kombineres på mange måder og have forskellige sammensætninger.
De forskellige former for særeje kan tidsbegrænses, ligesom man kan bestemme, at det kun skal omfatte bestemte genstande eller en bestemt sum. Derfor er det vigtigt, at man nøje overvejer, hvad man vil opnå med ægtepagten om særeje. Hvis man vil være helt sikker på, at særejet svarer til det, man har tænkt sig, anbefales det at lade en advokat hjælpe med udformningen.
Papirløst samliv
Kilde ÆldreSagen
Skriftlige aftaler
Lever man sammen med en partner uden ”papir”, betragtes man hverken som
ægtepar eller registrerede partnere, uanset hvor længe man har boet sammen. Derfor bør man skriftligt aftale,
hvordan de indbyrdes økonomiske forhold skal være, både under samlivet og hvis man går fra hinanden (se nedenfor).
Samlevende har ikke arveret efter hinanden, så hvis samlevende vil sikre hinanden ved den enes dødsfald, skal der oprettes testamente.
Man kan f.eks. oprette et gensidigt testamente, hvor man indsætter hinanden som arvinger. Testamentet skal respektere eventuelle tvangsarvingers ret til arv.
Der er også mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente, der bestemmer, at parterne skal arve hinanden som ægtefæller med fuldstændigt særeje. Se betingelserne herfor i afsnit "Opret et testamente".
Et samlevertestamente bortfalder som udgangspunkt, hvis parterne går fra hinanden. Men for at undgå eventuelle tvister er det en god idé at annullere testamentet og evt. oprette et nyt.
Gensidig forsikring
Som samlevende kan man tegne krydslivsforsikringer, hvor man tegner en
forsikring på den andens liv - med den andens samtykke.
Der udbetales en dødsfaldssum direkte til den længstlevende, og der skal ikke betales boafgift af summen.
Man kan også sikre hinanden med andre former for livs- og pensionsforsikring.
Normalt er det de nærmeste pårørende, der ved død får udbetalt pensionen eller forsikringen efter arvelovens regler.
En samlever betragtes som nærmeste pårørende, hvis parterne lever sammen og har levet sammen på fælles bopæl i mindst to år, eller levet sammen i mindre end to år, men har, har haft eller venter barn sammen.
For at være helt sikker kan man notere sin samlever som begunstiget ved navns nævnelse. Man skal kontakte sit forsikringsselskab/pensionsselskab herom - husk også ATP i forhold til udbetaling af evt. ydelse ved dødsfald.
”Papirløs” skilsmisse
Som papirløst samlevende bevarer man som udgangspunkt den fulde rådighed
over det, man hver især ejer, og ansvaret for hver sin gæld.
De ting, man har købt i fællesskab, skal man selv blive enige om at dele. Kan man ikke enes om delingen, kan skifteretten træffe afgørelse herom.
Hvis man har fælles gæld, hæfter begge fortsat for gælden. Det betyder, at kreditor kan kræve hele gælden betalt hos hver af parterne. Hvis kreditor går med til det, kan det dog godt aftales, at hele gælden overtages af den ene, eller at gælden deles op.
Har man boet sammen i mindst 2 år, kan det i forbindelse med samlivsophævelsen aftales, hvem af parterne, der skal have ret til at blive boende i en lejebolig.
Hvis det er en andelsbolig, afhænger det af foreningens vedtægter, men oftest gælder de samme regler, og dermed muligheden for at indgå en aftale.
Kan man ikke blive enige om, hvem der skal blive boende, kan byretten bestemme, at den, der har mest behov for at bo i lejeboligen, kan overtage den, også selvom det er den anden, der står på lejekontrakten.
Vær opmærksom på pensionsordninger, gruppelivsforsikringer og ATP. Kontakt evt. pensions- og/eller forsikringsselskabet for at afgøre, om der er brug for ændring af begunstigelser.
18.13. Quiz: Arveretten
.