Erstatningsreglerne anvendes i og uden for kontrakt i ejendomshandel, ejendomsadministration, bank og realkredit, forsikring samt revision og økonomifunktion mv. i forbindelse med økonomisk tab, skader og mangler ved rådgivningen mv. overfor kunder og klienter. kapitlet gennemgår ulovbestemte betingelser for erstatningsansvar uden for kontrakt, samt erstatning i kontrakt.
Forsikringsreglerne anvendes til at dække erstatningsansvaret, hvor det er muligt. Den finansielle virksomhed skal ligeledes være meget opmærksom på de vigtige såkaldte complianceregler omfattende god skik reglerne for de finansielle virksomheder, samt hvidvask- og databeskyttelsesreglerne (GDPR).
Tips!
Windows søg efter ord og sætninger i kapitlerne: CTRL + F
Mac søg efter ord og sætninger i kapitlerne:
CMD + F
Samt “Karnovs Lovsamling,” hvor paragrafferne med "blåt" i E-bogen bliver vist med kommentarer, som der kun er adgang til på skolen. Ellers brug E-bogens Lovsamling, som også kan tilgås hjemmefra.
Indledningsvis skal du som studerende være særlig opmærksom på følgende i forbindelse med gennemgangen af "erstatningsansvaret" og den forsikringsmæssige dækning i forhold til eksamen i Erhvervs- og Finansjura:
• Grundlæggende erstatningsbetingelser; ansvarsgrundlag, "årsagsforbindelse", "påregnelighed", økonomisk tab og værnet interesse.
• Principalansvar (arbejdsgiverens hæftelsesansvar i DL 3-19-2) Klik her!
• Ansvarets sammenhæng med forsikringsdækning, erstatningsansvarslovens (forkortet; EAL) §§ 19 – 23.
OBS: Videoerne, domme og Forsikringsankenævnets afgørelser i herværende afsnit er ikke en del af pensum, men tjener udelukkende det formål at bidrage med en bedre forståelse for emnerne om erstatningsansvaret og den forsikringsmæssige afdækning af erstatningsansvaret.
Erstatningsretten bruges bl.a. også i faget "Privatøkonomisk rådgivning på Finansøkonomuddannelsen.
"Video: Om introduktion til erstatningsretten"
6.1. Erstatningsansvar uden en lovgivning
Følgende afsnit om erstatningsansvaret og den forsikringsmæssige afdækning bygger hovedsagelig på Sonny Kristoffersen: "Kend Erstatningsreglerne", på forlaget Samfundslitteratur:
Sonny Kristoffersen: "Introduktion til forsikringsreglerne", på forlaget Hans Reitzel:
Samt ordopslag omkring erstatningsretten fra Den Store Danske.
Tegning af en forsikring kan påvirke ens erstatningsansvar. Ligesom manglende tegning af en forsikring kan påvirke ens erstatningsansvar.
Et ansvarsforsikringsselskab beskæftiger sig indgående med erstatningsreglerne for at vurdere, om skadevolderen (dvs. her forsikringstageren) har pådraget sig et erstatningsansvar over for en skadelidte.
Ofte findes der ingen lovgivning, som kan fortælle, hvornår man som privatperson er ansvarlig for en skade.
I stedet er der ud af mange års domspraksis udledt en erstatningsregel, der kaldes "den almindelige erstatningsregel".
Denne regel fastslår, at man er ansvarlig for den økonomiske skade, som man har forvoldt ved uagtsomhed eller med vilje.
Reglen hedder også culpa- eller skyldreglen ("culpa" betyder "skyld" på latin eller brøde, uagtsomhed, forseelse, synd), som kan føres tilbage "romerrettens" culparegel. Modsat begrebet "diskulpere" fritage én for skyld, og derved erstatningsansvaret.
Culpa er således den grundlæggende betingelse for at pålægge erstatningsansvar uden for kontraktforhold, dvs. der er ikke nogen kontraktuel forbindelse i mellem skadevolder og skadelidte, når skaden indtræffer, modsat erstatning i kontrakt "culpa in contrahendo", fx, skadeserstatning, når forbrugerkøberen lider et økonomisk tab i forbindelse med en mangel, jf. KBL § 80.
Der er tale om en "integritetskrænkelse" hvorved der er sket fysisk skade på en person ("personskade") eller på en ting ("tingsskade").
En skadevolder har udvist culpa, optrådt culpøst, overtrådt culpareglen, hvis skadevolder har handlet enten forsætligt, dvs. med vilje og viden om handlingens elementer, eller uagtsomt.
Latinske udtryk fra erstatningsretten i "romerretten":
Vi mennesker skal i dagligdagen udvise "diligentia quam in suis rebus"; den omhu, vi udviser i egne anliggender.
Eller et andet latinsk udtryk fra romerretten: "impossibilia nulla est obligatione"; man kan ikke forpligtelse sig til noget, der ikke er muligt.
Brug af culpabegrebet brugt i praksis
[Jura] | culpa | - Den tiltalte havde udøvet culpa, og var derfor erstatningsansvarlig.
[Jura] | forseelse | - Hun er strafskyldig på grund af en uagtsom forseelse.
[Jura] | skyld | - De beviste, at vandværket havde udvist skyld i sagen.
Video fra Horten Advokatpartnerselskab: "Om erstatningsgrundlaget culpa"
Kilde: Horten Advokatpartnerselskab
Video fra Horten Advokatpartnerselskab: "Om de almindelige erstatningsbetingelser"
Kilde: Horten Advokatpartnerselskab
Se følgende domme om erstatningsansvaret
Eksempel:
Se dommen FED 2012.2: Landsretten fandt, at en tilskuer, der ved strafbar handling løb ind på fodboldbane og afbrød landskamp, var erstatningsansvarlig over for DBU.
Eksempel:
Se dommen i FED 2006.78: Ansvarspådragende efter culpareglen, at en person, der kørte i en lånt bil, ikke sikrede sig, at der var olie og vand på bilen, uagtet temperaturlampen lyste.
Eksempel:
Se dommen U 2015.572 H: Tobaksselskaber ikke ansvarlige for varigt mén som følge af mangeårigt forbrug af cigaretter.
Man er kun erstatningsansvarlig for skader, der kan gøres op i penge (økonomisk tab, som den skadelidte skal kunne bevise).
Ved "tingsskader" vil det være værdien af eller reparation af det ødelagte.
Ved "personskader" bliver det økonomiske tab beregnet efter reglerne i Lov om erstatningsansvar (forkortet; EAL).
Det er fx erstatning for "varige mén", tabt arbejdsfortjeneste eller tab af forsørger.
Se følgende domme, hvor der idømmes erstatningsansvar i forskellige situationer
Eksempel:
Se dommen i FED 2012.3: "A, der sad uden for golfbanens cafeteria, blev ramt i hovedet af golfbold, da B – som deltager i en polterabend – under golfspil kom til at slå bolden for langt. B, der kun én gang tidligere havde prøvet at spille golf og ikke havde modtaget undervisning heri, fandtes erstatningsansvarlig".
Eksempel:
Se dommen i FED 2009.114: En kvinde, som faldt i søvn som fører af en bil, påkørte og dræbte en modkørende bilist.
Eksempel:
Se dommen i FED
2008.1: En mandlig stripteasedanser B ansvarlig for øjenskade på deltager A i kvindelig
polterabend, da B affyrede konfettirør.
6.2. Hændeligt uheld - uden ansvar
Er skaden forvoldt ved et hændeligt uheld, har vedkommende ikke gjort noget forkert og er ikke ansvarlig for skaden.
Man skal heller ikke erstatte noget.
Åbner en hotelgæst fx døren til sit værelse indefra, i det øjeblik en tjener går forbi på gangen med en bakke med glas, og døren rammer bakken, så glassene falder på gulvet og knuses, er der tale om et hændeligt uheld. Uheldet kan ikke bebrejdes hotelgæsten, da han ikke havde mulighed for at undgå det. Han havde opført sig som “den gode hotelgæst” og ikke begået nogen fejl.
Se afgørelserne fra "retspraksis" og "Forsikringsankenævnet" om spørgsmålet om hændelige skader:
Eksempel:
Se dommen i U 1961.167 H: At en 11-årig dreng kom til at ramme en anden dreng med en kæp i øjet, blev anset for et hændeligt uheld og derfor ikke noget erstatningsansvar.
Eksempel:
Se dommen i FED 1998.584: Ejeren af sommerhus til udlejning havde ikke pådraget sig erstatningspligt ved, at en lejers barn kom til skade, da et sofabord, der var en del af sommerhusets møblement, væltede.
Eksempel:
Se dommen i FED 2019.04: A kom til skade til en julefrokost, da hun faldt som følge af, at dansegulvet var vådt. Det var dokumenteret, at gulvet ikke i sig selv var glat, at det var blevet vasket i løbet af aften og forud for uheldet, og at det var første gang arbejdsgiveren afholdt julefrokost i lokalet. På denne baggrund fastslog landsretten, at det forhold, at nogle festdeltagere spildte drikkevarer på gulvet, ikke kunne føre til, at arbejdsgiveren havde handlet uforsvarligt. B blev derfor frifundet.
Afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring:
Eksempel:
Se Ankenævnskendelse i sagsnr.: 35.936: Klagers “griben ud efter” sit 15 måneder gamle barn, der var ved at falde, hvorved cigaretglød ødelagde en sofa, ikke anset som uagtsom adfærd, derfor ikke nogen erstatningspligt for sofaen.
Eksempel:
Se Ankenævnskendelse i sagsnr.: 39.737: Gæstebudsskade at tabe kaffebakke under forsøg på at undgå at træde på et barn. Ikke erstatningsansvar, men dækket som gæstebudsskade over personens ansvarsforsikring.
Eksempel:
Se Ankenævnskendelse i sagsnr.: 51.809: 8-årigt barn faldt over egne ben og væltede vase. Ikke erstatningsansvar, men dækket som gæstebudsskade.
6.2.1. Hvad er gæstebudskader
"Gæstebudsskade" er, hvis en gæst kommer til at ødelægge noget hjemme hos værten, fx vælter en dyr vase eller spilder rødvin på et uldtæppe, kaldes det for en gæstebudsskade.
Ved gæstebudsskader er gæsten normalt ikke erstatningsansvarlig. Værten har derfor ikke krav på erstatning fra gæsten.
Som vært må man altså acceptere, at der er en vis risiko (hjemmets risiko), når man har nogen på besøg.
Nogle indboforsikringer – bl.a. Topdanmarks – dækker gæstebudsskader alligevel, selv om der ikke er noget ansvar for gæsten efter domstolspraksis.
Det anbefales derfor, at man som vært beder gæsten kontakte sit forsikringsselskab, da de måske dækker skaden. I så fald vil man få erstattet skaden fratrukket forsikringens selvrisiko.
Hvis gæsten smadder værtens indbo i vrede, så er der selvfølgelig ikke tale om en gæstebudsskade, men gæsten har et erstatningsansvar.
Eksempel:
Se dommen i FED 2003.1091: Hønseejer var ikke ansvarlig for cyklists tilskadekomst, da cykel på landevej ramte fritgående høne.
Eksempel:
Se dommen U 2013.84 V: Motionscyklist, der sammen med andre cyklister kørte i en gruppe, og som efter at være kommet ud i rabatten prøvede at komme op på vejen igen, hvorved han væltede, og der skete sammenstød med bagfrakommende cyklister, havde ikke handlet ansvarspådragende.
Eksempel:
Se Højesteretsdommen i H.K. af 24. juni 2002. Sagsnr.: 206/2002: Museum var ikke ansvarligt for tilskadekomst, da gæst under privat besøg gled i hundeekskrementer og faldt.
6.3. Handlet forkert eller undladt at handle
Har skadevolder handlet forkert – dvs. er ansvarlig – er det vigtigt at finde ud af, om skaden er forvoldt ved en simpel uagtsomhed, grov uagtsomhed eller med forsæt (med vilje).
Denne vurdering af handlingen eller undladelsen har bl.a. betydning for, om skadevolderens ansvarsforsikring skal betale for skaden hos skadelidte.
Se her følgende domsafgørelser:
Eksempel:
Dommen i FED 2016.122: Diskotek erstatningsansvarlig for personskade opstået ved, at diskotekets dørmand gik ud over det nødvendige og forsvarlige ved at skubbe eller kaste skadelidte ud af diskotekets dør.
Eksempel:
Se dommen i Ø.L.D. af 12. maj 2005. Sag: 20. afd., a.s. nr. B-2581-04: Værtinde ifaldt erstatningsansvar, fordi hun bar et sofabord ned ad en trappe iført højhælede sko og uden at fjerne noget nips, der indskrænkede trappearealet, hvilket forårsagede, at hun tabte bordet, som ramte en gæst i hovedet.
Den almindelige fornuftige person
Når en domstol bedømmer, om skadevolder har handlet forkert, sammenligner domstolen skadevolderens handling med, hvordan en almindelig fornuftig person ville have handlet i samme situation.
Begrebet afgrænser en uagtsomhed/en adfærd, der afviger fra de adfærdsnormer, der gælder inden for det pågældende område.
Kommer en domstol til det resultat, at en skadevolder har handlet anderledes, end hvad en almindelig fornuftig person ville have gjort i samme situation, har skadevolderen handlet forkert og vil blive pålagt et erstatningsansvar.
Det skal bevises af skadelidte (kaldet en "ligefrem bevisbyrde"). Det er hovedreglen i dansk ret; Den der vil gøre noget gældende, har også bevisbyrden herfor.
For at kunne få erstatning fra en "skadevolder" skal "skadelidte" ifølge retspraksis (domstolene) bevise følgende over for retten:
Der er sket en skade og lidt et tab.
Det er skadevolders skyld – skadevolder har handlet uagtsomt eller med "forsæt".
Der er årsagssammenhæng ("kausalitet") mellem den skete skade og det lidte tab, dvs. at tabet er en direkte følge af skaden.
Der er påregnelighed ("adækvans") mellem skaden og tabet, dvs., at skadevolder burde kunne forudse, at skaden ville ske. En skadevolder er ikke erstatningsansvarlig for upåregnelige, atypiske følger af sine handlinger.
Kan skadelidte ikke bevise det, er det ikke muligt at få erstatning fra en skadevolder eller dennes ansvarsforsikring.
Eksempel:
Se dommen i FED 2007.111: Forsikringstager havde ikke dokumenteret, at der var årsagsforbindelse mellem nogle anførte lidelser og et færdselsuheld.
Ansvar for ikke at gøre noget
Det er ikke kun handlinger, man kan blive erstatningsansvarlig for.
I visse tilfælde kan man også blive erstatningsansvarlig for sine undladelser.
Det sker oftest i situationer, hvor der er pligt til at handle.
Eksempler er husejeren, der ikke gruser et isglat fortov, eller forældre, der ikke holder øje med deres børn.
Ansvar for psykiske personskader
Udover at der kan tilkendes erstatningsansvar ved tingsskader, samt fysiske personskader, så kan der være erstatningspligt for psykiske personskader.
Eksempel:
Se dommen i U 2012.524 H: A blev sygemeldt efter et begivenhedsforløb på en personaleweekend og rejste krav om godtgørelse for svie og smerte mod kommunen K som arbejdsgiver.
Eksempel:
Se dommen i U 2010.1609 H: Psykisk personskade anset for omfattet af ulykkesbegrebet i ulykkesforsikring.
6.4. Simpel uagtsomhed
Ved simpel uagtsomhed (latin; "culpa levis"), har skadevolder handlet mere skødesløst, end hvad en almindelig fornuftig person ville have handlet i den samme situation – den lille dagligdags uagtsomhed – er skadevolder erstatningsansvarlig.
Simpel uagtsomhed er en uagtsomhed, som ikke kan betegnes som grov.
Culpareglen omfatter som hovedregel begge former for uagtsomhed.
Forsikringsankenævnet og domstolene foretager et konkret skøn, om skadevolder har handlet simpelt uagtsomt.
Eksempel:
Se dommen i FED 2019.35: Cyklist erstatningsansvarlig for fodgængers tilskadekomst ved sammenstød, da cyklisten burde have tilpasset sin hastighed og placeret sig således på stien, at påkørsel kunne undgås.
Hvis fx en fodgænger træder ud på vejbanen uden at se sig for og rammer en forbikørende cyklist, der vælter, kan uheldet bebrejdes fodgængeren, der har været mere skødesløs end “den gode fodgænger”.
Derfor er fodgængeren erstatningsansvarlig for cyklistens økonomiske tab.
Se følgende sager fra retspraksis og Forsikringsankenævnet, om spørgsmålet, om der er simpel uagtsomhed hos skadevolder:
Eksempel:
Se dommen i U 1915.242 H: (Uagtsom Brandstiftelse). "En Tiltalt færdedes en Nat i et straatækket Udhus, hvor der henlaa Fourage og Halm, med en to Tommer lang; Lysestump, som han under sit Ophold i Udhuset tændte. Under sit Ophold i Udhuset røg han derhos Cigaret. Umiddelbart efter at Tiltalte havde forladt Udhuset, viste det sig, at der var Ild i dette, der nedbrændte. Antaget, at Tiltalte havde foraarsaget Ilden, og at der forelaa Tilsidesættelse af almindelig Forsigtighed".
Praksis i Ankenævnet for Forsikring:
Eksempel:
Se Ankenævnskendelse i sag 03.256: Da forsikringstageren, som under pasning af skadelidtes blomster havde forvoldt skade på dennes gulvtæppe, ikke fandtes at have udvist et så uforsvarligt forhold, at han ville kunne gøres ansvarlig for skaden, var selskabet berettiget til at afslå at erstatte denne.
Eksempel:
Se Ankenævnskendelse i sag 03.308: Da forsikringstageren, som under arbejde i sin svigerfars lejlighed forvoldte skade på el-hovedkablet, ikke fandtes at have udvist et så uforsvarligt forhold, at han ville kunne gøres ansvarlig for skaden, var selskabet berettiget til at afslå at erstatte denne.
Skadelidtes medvirken eller accept kan blive påvirke skadevolderes erstatningsansvar.
Video fra Horten Advokatpartnerselskab: "Om skadelidtes medvirken"
Kilde: Horten Advokatpartnerselskab
6.5. Grov uagtsomhed
Grov uagtsomhed (latin; "culpa lata") er en betydelig form for uagtsomhed.
Nyere retspraksis lægger vægt på, om skadevolderens adfærd indebar en ”indlysende fare” for den indtrådte skade.
Skadevolderens bevidsthed om faren kan indgå i vurderingen af, om uagtsomheden er grov.
Går en fodgænger over for rødt og vælter en cyklist, er fodgængeren nu mere uforsigtig end selv en skødesløs fodgænger.
Det kan betegnes som grov uagtsomhed, og fodgængeren er erstatningsansvarlig.
Det er en skønsmæssig vurdering, om domstolene og Ankenævnet for Forsikring anser en person for at have handlet groft uagtsomt.
Se her nævnte domme og ankenævnsafgørelser om grov uagtsomhed
Eksempel:
Se dommen i U 1998.1693 H: Opbevaring af nøglen til sikringsboksen i et auktionshus på et kontor i samme bygning var grov uagtsomhed.
Eksempel:
Se dommen i U 1999.1706 H: Død ved fald på ca. 6 meter fra et tag ikke omfattet af ulykkesforsikring, da faldet var fremkaldt ved, forsikredes forsæt eller grove uagtsomhed.
Eksempel:
Se dommen i U 1993.955 V: Da kortvarig efterladelse af kuffert ved bagagebånd i lufthavn ikke var groft uagtsom, var tyveri af kufferten dækket af tyveriforsikringen.
Eksempel:
Se dommen i FED 2013.9: "Den 16-årige A ville ved ungdomsfest hjælpe værtinden med at tænde op i en udendørs pejs. I den forbindelse hældte han væske fra en dunk, som også værtinden havde benyttet i sit forsøg på at tænde op i pejsen, direkte ind i pejsen. Herved slog ilden tilbage og antændte A’s tøj samt dunken, som han i panik kastede fra sig. Den brændende dunk ramte en trækonstruktion og huset nedbrændte. Det viste sig, at væsken var benzin. Landsretten fandt, at A havde handlet groft uagtsomt, hvorfor hans ansvar ikke bortfaldt i medfør af erstatningsanvarslovens (EAL) § 19".
Eksempel:
Se dommen i FED 2010.93: Forsikringsselskab fik ikke medhold i, at en 13-årig dreng udviste grov uagtsomhed da han startede en bygningsbrand ved at tænde en lighter samtidig med, at en kammerat to meter derfra hældte benzin på en knallert. Tillagt betydning bl.a., at benzindampe har en forholdsvis svag lugt og løber langs gulvet, og at der er store individuelle forskelle på menneskers lugtesans.
Eksempel:
Se dommen i FED 2001.2121: Passager, som blev dræbt under bilkørsel med beruset fører, fandtes at have handlet groft uagtsomt, hvorfor hans livsarvinger ikke var berettiget til dødsfaldsdækning fra ulykkesforsikring.
Eksempel:
Se dommen i FED 2001.2255: Bilist, som kørte ud foran tog i jernbaneoverskæring uden at være opmærksom på lys- og lydsignaler, havde handlet groft uagtsomt. DSB var derfor berettiget til at reducere personskadeerstatningen med 1/3.
Eksempel:
Se dommen i FED 1998.224: 16-årig rulleskøjteløber havde udvist grov uagtsomhed ved at køre ud på kørebanen foran bil. Under henvisning til alder, til at handlingen var udført i kådhed samt til områdets karakter, fandtes der dog ikke grundlag for at nedsætte personskadeerstatningen.
Eksempel:
Se dommen i FED 2018.01: "Den 14-årige A satte ild til papir i en affaldscontainer i en skolegård og forlod herefter stedet med den 13-årige B, der forholdt sig passivt til A's aktiviteter. Skolen brændte, og forsikringsselskabet F afholdt skadeudgifter på over 10 mio. kr. F gjorde regres med krav på 3 mio. kr. over for A og B. A fandtes at have handlet groft uagtsomt, men erstatningen blev reduceret til 1 mio. kr. efter EAL § 24 a. B havde ikke handlet groft uagtsomt og blev derfor frifundet".
Uagtsomhedsbegrebet findes også i straffeloven
Eksempel:
Se dommen i U 2019.2748 V: 3 års fængsel for bl.a. uagtsomt manddrab ved som fører af en personbil i spirituspåvirket tilstand og under særligt hensynsløs kørsel at have forvoldt 3 personers død. Godtgørelser til de efterladte i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 a.
Samt "forsætlig" findes i straffeloven, dvs. handlingen eller undladelse er udført med vilje.
Eksempel:
Se dommen i U 2019.2688
Ø: 8 års fængsel for forsætlig påkørsel med døden til følge, jf. straffelovens § 245, stk.
1, jf. §
246. Desuden udvisning for bestandig.
Nævnsafgørelser (kendelser) fra Ankenævnet for Forsikring:
Eksempel:
Se Ankenævnskendelse i sag 20.217: Kørsel på motorcykel med 1 hånd ikke grov uagtsomhed i familie-/indboforsikring, og selskabet skulle dække beskadiget tøj efter færdselsskade.
Eksempel:
Ankenævnskendelse i sag 48.636: Hasarderet kørsel under flugt fra politiet anset for grov uagtsomhed.
Eksempel:
Ankenævnskendelse i sag 63.558: Groft uagtsomt at efterlade ulåst bil med nøgler i tændingslås i flere timer på privat vej, men forholdsvis tæt på befærdet vej.
6.6. Forsæt (med vilje)
"Forsæt" er en handling, der er foretaget med vilje, er ikke i dansk ret en betingelse for at ifalde erstatningsansvar.
At skadevolderen har udvist uagtsomhed, dvs. tilsidesat den agtpågivenhed, som kræves på det pågældende område, er som hovedregel tilstrækkeligt til at pålægge erstatningsansvar.
Kaster en person en sten efter en cyklist for at ramme denne, og det lykkes, er skaden på cyklisten lavet med vilje – med forsæt.
Skadevolderen er selvfølgelig også her erstatningsansvarlig.
Hovedreglen er i dansk ret, at kun forsætlige forhold er strafbare, dog er der en vigtig undtagelse ved uagtsomt drab.
Se straffelovens § 241: "Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed".
Ved forsætlige handlinger afviser skadevolders ansvarsforsikring at udbetale erstatning, se her nævnte sager om vurderingen af, om skadevolder har handlet med forsæt – med vilje.
Eksempel:
Se Forsikringsankenævnskendelse i sag 15.569: Skade på skolelokaler, forårsaget af 15-årig dreng ved udtømning af to pulverslukkere, anset forsætligt forvoldt, og derfor ikke dækket af ansvarsforsikringen.
Ved simpel og grov uagtsomhed er det hovedreglen, at en ansvarsforsikring dækker (se dog afsnittet nedenfor om generelt bortfald af ansvar).
Forsætlige skader dækker forsikringen ikke, medmindre skadevolder er under 14 år.
Eksempel:
Se Højesteretsdommen i H.D. 19 december 2016 i sag 235/2015 (1. afdeling): Skadelidte, der var sindssyg, forsøgte at begå selvmord ved at køre ind i en modkørende lastbil. Retten til erstatning for personskade bortfaldt som følge af forsætlig medvirken.
Her et passende udtryk fra romerretten: "res ipsa loquitur"; "tingene taler for sig selv".
Studenteropgave
Find retssager i UfR, som nærmere behandler grov uagtsomhed ved færdselsulykker. Ugeskrift for Retsvæsen (UfR) klik her!
6.7. Objektivt ansvar
I dansk ret kan der også gælde et såkaldt "objektivt ansvar", hvorefter skadevolderen pålægges "erstatningsansvar", selv om der ikke er handlet uagtsomt (uden skyld).
Med andre ord er der situationer, hvor man kan blive ansvarlig, selv om skaden sker ved et hændeligt uheld.
Objektivt ansvar er bl.a. lovfæstet (fastsat i en lov) i produktansvarsloven, jernbaneloven, luftfartsloven, lov om drift af nukleare anlæg, søloven, hundeloven, færdselsloven og lov om formidling af fast ejendom.
Video fra Horten Advokatpartnerselskab: "Om ansvarsgrundlaget - objektiv ansvar"
Kilde: Horten Advokatpartnerselskab
Se følgende dom over en ejendomsmægler:
Eksempel:
Se dommen FED 1997.92: I medfør af (dagældende) lov om omsætning af fast ejendom § 24 (nu LOFE § 47) måtte en ejendomsmægler på objektivt grundlag godtgøre en forbruger (sælger) forskellen mellem det beregnede provenu og et korrekt beregnet provenu, selv om forskellen skyldtes en forkert oplysning om kursen på et lån fra et realkreditinstitut, som havde oplysningen fra Københavns Fondsbørs officielle kursliste.
Men det objektive ansvar kan også være ulovhjemlet (ikke fastsat i loven).
Domstolene har i visse tilfælde pålagt skadevoldere objektivt ansvar uden lovhjemmel, når skaden er indtrådt som følge af materialesvigt, fx skader, der er forvoldt af brud på fjernvarmerør, el og gasledninger mv.
Se følgende domme
Eksempel:
Se dommen i FED 2014.77: Bygherre og entreprenører var erstatningsansvarlig for udgravnings- og funderingsarbejde, der gjorde mur på nabogrund ustabil med efterfølgende sammenstyrtning til følge. Ved sammenstyrtningen skete der skader på tilgrænsende ejendom, hvorved denne bygnings ejer blandt andet led et huslejetab. Murens ejer havde inden sammenstyrtningen accepteret, at muren kunne fjernes, hvorfor murens værdi ikke skulle erstattes.
Eksempel:
Se dommen i FED 2004.507: Kommune og underentreprenør solidarisk ansvarlige for skade på nedgravede kabler, som under udboring til stikledninger blev ødelagt. Ligedeling af ansvaret i det indbyrdes forhold.
Lejeloven indeholder et objektivt ansvar for installationer, som kan finde analogt anvendelse på en andelshaver.
Eksempel:
Se dommen i TBB2014.722: Andelshaver ansvarlig efter analogi fra lejelovens § 29, stk. 10, overfor andelsboligforening for vandskade hidrørende fra vandtilslutning til vaskemaskine.
Studenteropgave
Find retssager i UfR, som nærmere behandler det objektive ansvar. Ugeskrift for Retsvæsen klik her!
6.8. Generelt bortfald af ansvar
Selv om skadevolder har handlet forkert – været uagtsom – er der nogle situationer, hvor skadevolder alligevel ikke er erstatningsansvarlig.
Er den skade, der er sket, i forvejen dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, er skadevolder ikke erstatningsansvarlig.
Det gælder dog kun, hvis skaden ikke er forvoldt med vilje eller ved grov uagtsomhed.
Det fremgår af Lov om erstatningsansvar (forkortet her; EAL).
Smadrer en dreng fx naboens glasrude, der er forsikret, ved en simpel uagtsomhed, er drengen ikke erstatningsansvarlig. Vinduet bliver betalt af glasforsikringen.
Lov om erstatningsansvar fastslår også, at hvis staten, en kommune eller en anden offentlig institution er selvforsikrende, skal de erstatningsmæssigt betragtes på samme måde, som hvis de havde tegnet forsikring.
Det betyder, at der ikke er forskel på, om drengen ved en simpel uagtsomhed smadrer naboens glasforsikrede rude eller en rude i kommunens skole, hvor kommunen er selvforsikret.
I ingen af tilfældene er drengen erstatningsansvarlig. For kommunens vedkommende betyder det, at den selv må betale ruden.
6.8.1. Objektive ansvarsfrihedsgrunde
"Objektive ansvarsfrihedsgrunde" er forhold, som efter culpareglen gør, at en skadevolder alligevel ikke er pligtig til at betale erstatning for et tab eller en skade, selv om der foreligger culpa, kausalitet, og adækvans.
Video fra Horten Advokatpartnerselskab: "Om de objektive ansvarsfrihedsgrunde"
Kilde: Horten Advokatpartnerselskab
De objektive ansvarsfrihedsgrunde består af:
"Nødværge", jf. straffelovens § 13:
"Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet, fremkaldte skræk eller ophidselse".
Nødværge betegner en handling, som foretages i et forsøg på at afværge et angreb, og hvor den person, der foretager nødværget, handler på en måde, som medfører indgreb i den angribendes retsgoder.
Hvis nødværgehandlingerne er nødvendige for at afværge eller modstå et påbegyndt eller overhængende angreb, og handlingerne ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt, er nødværget lovligt. Straffeloven klik her!
Domme om nødret
Eksempel:
Se dommen i U 1938.134/2 V: Slag med gulvskrubbe for at hindre 3 berusede personer i at trænge sig ind i en butik.
Eksempel:
Se dommen i U 1937.164: Tiltalte, hvis hund: var kommet i slagsmål med en glubsk hund, kastede en lukket havesaks efter hundene, hvorved den glubske hund blev såret og fik blodforgiftning - det udtaltes, at handlingen ikke fandtes at gå ud over, hvad der var forsvarligt - de objektive ansvarsfrihedsgrunde i straffelovens §§ 13 og 14 er ikke citeret i dommen.
Eksempel:
Se dommen i U 1934.509 H: Nazistisk stormafdelings forsvar med gummistykker overfor angreb med stakittremmer. Arbejdere, der havde angrebet og været i håndgemæng med marcherende nazister, idømt bøder. Nazisterne blev frifundet ("rimeligt forsvar").
Eksempel:
Se dommen i U 1926.11
H: En betjents forsvar - der endog medførte døden - overfor en beruset person, der havde slået
betjenten i ansigtet anset berettiget.
Eksempel:
Se dommen i U 1988.74 V: Modsat sig grov provokation, herunder ved slag i brystet, tildelt den pågældende et slag med en ølflaske i hovedet, frifindelse efter straffelovens § 13, stk. 1 og 2.
Eksempel:
Se dommen i U 1998.504 V: De tiltalte havde opfattet situationen således, at modparten såvel verbalt som ved sin fremtræden havde givet udtryk for et ønske om at komme i slagsmål med de tiltalte. De tiltaltes slag med knytnæver anset som straffri efter straffelovens § 13, stk. 1.
Eksempel:
U 2003.1353 V:
Tiltalte, der - efter at en person havde råbt, at forurettede stod bag tiltalte med en kniv fremme - vendte sig
om og slog forurettede i ansigtet med en ølflaske, og med to knytnæveslag, frifundet på grund af nødværge, jf.
straffelovens § 13, stk.
1.
Se på den anden side tilfælde, hvor nødværge ikke er statueret
Eksempel:
U 1936.172 Ø:
Slag med gummiknippel for at få en person til at slippe tag i gerningsmandens cykel, tildelt 2 slag, efter at
taget var sluppet.
Eksempel:
Se dommen i U 1933.817: Skud, der ramte krybskytte i benene, efter at krybskytten havde skudt gerningsmandens hund.
Eksempel:
Se dommen i JD 1942.346: Nedskydning af brevduer, der beskadigede en nylig tilsået mark - hverken straffelovens §§ 13 eller 14 berettigede hertil.
Eksempel:
Se dommen i JD 1939.14: Slag med stok på person for at fjerne ham fra en gerningsmanden sammen med andre tilhørende strandgrund,
Eksempel:
Se dommen i U 1974.729: Drab med kniv af betydeligt større og kraftigere person, der havde overfaldet tiltalte. Strafnedsættelse efter dagældende straffelovs § 84, stk. 1, nr. 1 og 4, og § 85.
Eksempel:
Se dommene i U 1975.518 H samt U 1992 752: 17-årigt besætningsmedlems medvirken til indførsel i USA af 4448 kg kokain, der blev taget om bord på skibet i internationalt farvand; det havde været yderst vanskeligt for ham at tage afstand fra hele den øvrige besætning, ligesom han havde næret frygt for sit liv, hvis han ikke deltog. Ikke frifundet efter straffelovens § 13, men den forskyldte straf bortfaldt i medfør af dagældende straffelovs § 84, stk. 1, nr. 2 og 5, jf. stk. 2 og § 85.
Eksempel:
Se dommen i U 2008.1299 Ø: To politifolk, der under anholdelsesaktion havde benyttet tjenestepistol, frifundet for overtrædelse af straffelovens § 246. efter § 13, stk. 1, og stk. 2, og fik i øvrigt strafbortfald efter § 83.
"Nødret", er en objektiv ansvarsfrihedsgrund, jf. straffelovens § 14:
"En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning".
Et juridisk udtryk for talemåden "nød bryder alle love"; udsagnet gælder imidlertid kun under visse betingelser.
En handling, der ellers ville være en strafbar lovovertrædelse, straffes ifølge straffeloven § 14 således ikke, hvis den var nødvendig for at afværge truende skade på mennesker eller andre værdier; det er ikke afgørende, hvordan nødsituationen er opstået.
Nødretshandlingen er ikke straffri, hvis det truede gode kunne være reddet med lovlige midler.
Handlingen kan foretages af den person, hvis værdier er truet, eller af andre, og den kan være rettet mod en tredje persons værdier.
For at være straffri skal handlingen desuden være af væsentlig mindre betydning end den skade, der ville være sket uden indgriben.
Visse værdier af ikke-økonomisk art kan aldrig ofres i en nødsituation; det er fx ikke tilladt at dræbe et menneske for at redde et eller flere menneskeliv. Se også nødværge.
I erstatningsretten gælder, at den part, som nødretten udøves til fordel for, skal erstatte de skader, som er sket ved nødretshandlingen; ansvarsgrundlaget er objektivt ansvar. Straffeloven klik her!
Domme om stillingtagen til anvendelsen af straffelovens § 14:
Eksempel:
Se dommen i U 1998.1769 Ø: Bilists hastighedsovertrædelse under overhaling, nødvendiggjort af trafikforholdene, ikke strafbar, jf. straffelovens § 14.
Eksempel:
Samt anderledes dommen i U 2014.2941 V: Fjernelse af to franske bulldogs fra kennel på grund af mistanke om dyremishandling var tyveri, der ikke var straffrit i medfør af straffelovens § 14, og der var ikke grundlag for at anvende straffelovens § 83, 2. pkt., eller § 82, nr. 3 og 7. Fastsættelsen af straffen blev udsat, jf. straffelovens § 56, stk. 1.
Andre objektiv ansvarsfrihedsgrund; Latin; "Negotiorum gestio": Begrebet betyder uanmodet forretningsførelse og betegner den situation, hvor en person på en andens vegne, men uden bemyndigelse fra den anden, varetager den andens interesser, mens den anden selv er forhindret i at varetagne sine egne interesser.
Andre objektive ansvarsfrihedsgrunde:
Samtykke og accept af risiko
Hvis en handling, som udføres på en ansvarlig måde, er nødvendig for at afværge et formuetab, ifalder skadevolderen ikke erstatningsansvar for skade, han forvolder på den hvis ting, han forsøger at redde, og
"Samtykke", herunder
Accept af risiko
Fælles for de objektive ansvarsfrihedsgrunde er, at de fritager for erstatningsansvar. Selv om den adfærd, der har ført til skaden, almindeligvis ville være retsstridig, så anses adfærden alligevel ikke for retsstridig, fordi adfærden i det konkrete tilfælde anses for at have en nytteevne, som er vigtigere end skadeevnen.
Eksempel:
Se fx dommen om nødret i U 2019.1874 V: Hvor en voksen person greb i nakken på en 10-årig dreng, der stod med en brandsprøjte i hænderne, det var en overtrædelse af voldsbestemmelsen i straffelovens § 244, men straffrit efter straffelovens § 13, stk. 1, om nødværge.
En lovlig politiforretning kan undtage politiet et erstatningsansvar
Eksempel:
Se dommen i U 2019.1069 V: Politiet ikke erstatningsansvarlig over for udlejer for ødelagt dør, som politiet havde måttet sparke ind for at anholde eftersøgt person, da der havde været tale om en lovlig politiforretning, og politiet havde ikke handlet ansvarspådragende.
Man kan ikke blive erstatningsansvarlig over for sig selv
De ting, som man ødelægger af sine egne ting, udløser ikke et erstatningsansvar, som der kan dækkes på ens ansvarsforsikring. Se fx her nævnte dom.
Eksempel:
Se dommen i FED 2003.836: Som følge af identitet mellem forsikringstageren og ejeren af et sommerhus, var der ikke dækning på en erhvervsansvarsforsikring for skade forvoldt af forsikringstagerens ansatte under udførelse af entreprise på sommerhuset.
Studenteropgave
Find retssager i UfR, som nærmere behandler objektive ansvarsfrihedsgrunde.
Ugeskrift for Retsvæsen klik her!
6.9. Børns erstatningsansvar
Følgende afsnit om børns erstatningsansvar bygger på Justitsministeriets pjece: "Børn skal også betale - Om børns erstatningsansvar".
Mange forældre tænker ikke umiddelbart over det, men ligesom voksne kan børn blive pålagt at betale erstatning for de skader, de forvolder på andre mennesker eller deres ting.
Den skadelidte kan kræve erstatning, hvis barnet har handlet mere uforsigtigt, end fornuftige børn på samme alder normalt ville have gjort.
Børn helt ned til fire-fem år kan stilles til ansvar for de skader, de forvolder.
Barnet skal være skyld i uheldet. Hvis der er sammenhæng mellem et barns adfærd og en skade, kan barnet blive afkrævet erstatning, hvis man kan bebrejde barnet, at skaden er sket.
Den skadelidte kan rejse erstatningskrav, hvis skaden medfører et økonomisk tab, og der kan herudover i visse særlige tilfælde rejses krav om godtgørelse for ikke-økonomisk skade.
Der kan for eksempel kræves erstatning for tingsskade i form af ødelagte ejendele eller personskade i form af tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til helbredelse og godtgørelse for svie og smerte eller varigt mén.
Der kan dog ved tingsskade ikke gøres erstatningsansvar gældende over for et barn, hvis skadelidte har tegnet en tingsforsikring (fx en indbo- eller kaskoforsikring), der dækker skaden.
Det gælder dog ikke, hvis barnet har forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Når en domstol skal afgøre, om en skadevolder skal betale erstatning, ser den på, hvordan en fornuftig borger ville have handlet i en tilsvarende situation.
Hvis skadevolder har handlet anderledes og mere uforsigtigt end en fornuftig borger, har skadevolder begået en fejl og skal som udgangspunkt betale erstatning.
Video fra Horten Advokatpartnerselskab: "Om børns erstatningspligt"
Kilde: Horten Advokatpartnerselskab
Typer af ansvar for børn
Når det drejer sig om et barn under 15 år, sammenligner man ikke med en voksen.
Derimod ser man på, hvordan et barn på samme alder normalt ville handle i en tilsvarende situation.
Situationer
En pige åbner en dør og rammer én på den anden side, der får ødelagt sit ur. Pigen kan ikke gøre for, at hun rammer uret. Det kaldes hændeligt uheld, og den, der har lidt skaden (den skadelidte), har ikke krav på erstatning.
To piger pjatter på fortovet. De ser sig ikke for, og den ene går ud foran en cyklist, som vælter og brækker armen. Pigen handlede uforsigtigt. Det kaldes simpel uagtsomhed. Derfor skal hun betale erstatning.
En dreng snupper en telefon fra en kammerat og kaster den op i luften. Han taber telefonen, og den går i stykker. Drengen ved, at han risikerer at tabe telefonen. Alligevel kaster han rundt med den. Det kaldes grov uagtsomhed. Derfor skal han erstatte telefonen.
En dreng kaster en sten gennem en rude på skolen, fordi han er sur over, at en lærer har skældt ham ud. Drengen ødelægger ruden med vilje. Det kaldes forsæt, og han skal betale erstatning.
Den skadelidte kan rejse erstatningskrav, hvis skaden medfører et økonomisk tab, og der kan herudover i visse særlige tilfælde rejses krav om godtgørelse for ikke-økonomisk skade.
Der kan for eksempel kræves erstatning for tingsskade i form af ødelagte ejendele eller personskade i form af tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til helbredelse og godtgørelse for svie og smerte eller varigt mén.
Der kan dog ved tingsskade ikke gøres erstatningsansvar gældende over for et barn, hvis skadelidte har tegnet en tingsforsikring (fx en indbo- eller kaskoforsikring), der dækker skaden.
Det gælder dog ikke, hvis barnet har forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Skader under leg
Der opstår let skader, når børn kommer i kropskontakt, for eksempel når de leger og dyrker sport, og her er det sjældent, at nogen af børnene kan gøres ansvarlige.
Dels indebærer deltagelse i leg i sig selv en vis risiko, dels er det svært at placere ansvaret blandt børnene.
Opstår skaden under en leg, der må betegnes som farlig, vil børnene dog kunne gøres ansvarlige, for eksempel hvis de slås med køller, og den ene slår den anden i hovedet.
Da de to børn begge har handlet uagtsomt ved at deltage i den fælles leg, vil den skadelidte som udgangspunkt kun få halvdelen af sit tab erstattet.
Nedsættelse eller bortfald af børns erstatningsansvar
I nogle tilfælde kan et barns erstatningsansvar blive nedsat eller helt falde bort. Det kan for eksempel ske på grund af:
- Manglende udvikling hos barnet.
Eksempel: Er et seksårigt barn kun udviklet som en treårig, bliver barnet sammenlignet med, hvad et treårigt barn burde vide.
- Handlingens beskaffenhed. For eksempel hvis skaden er sket på en for barnet kompliceret måde.
Eksempel: Hvis to otteårige drenge leger med en drage, der vikler sig ind i nogle luftledninger, så de kortslutter, vil drengenes erstatningsansvar falde bort. Drengene er ikke gamle nok til, at de burde indse, hvad der får ledninger til at kortslutte.
Forældre skal føre tilsyn
Børns erstatningsansvar overføres ikke til forældrene, men forældrene kan idømmes et selvstændigt ansvar, hvis deres adfærd har haft betydning for, at barnet har forvoldt skaden. Det sker:
Hvis de ikke har ført et rimeligt tilsyn med barnet eller ikke har fortalt barnet, hvordan det skal opføre sig.
Og denne forsømmelse har været årsag eller medvirkende årsag til, at barnet forvoldte skaden.
Eksempel:
Se U 2021.199 V: 11-årig pige, der havde skudt med et hardballvåben mod en jævnaldrende pige, erstatningsansvarlig for øjenskade. Mor, der havde tilladt våbnet i hjemmet, dømt til at friholde skadevolder for halvdelen.
Ingen kan holde øje med deres børn hele tiden, men jo mindre barnet er, desto større tilsynspligt har forældrene.
Børn, som er ældre end 10-11 år, er ofte selv i stand til at overskue følgerne af deres handlinger.
Om tilsynspligten anses for at være tilsidesat, vurderes i hvert enkelt tilfælde.
Da der er tale om et selvstændigt ansvar for forældrene, er det ikke en forudsætning, at man også kan pålægge barnet et ansvar for skaden.
Skader i skolen
I skolen overtager de ansatte pligten til at føre tilsyn med børnene. Hvis en skade på en elev eller elevens ting skyldes, at en ansat ikke har holdt godt nok øje med eleverne, vil skolen kunne gøres ansvarlig.
Forældrene skal betale
Hvis et barn er skyld i en skade, kan den, det er gået ud over, kræve en erstatning på op til 7.500 kroner pr. skadegørende handling af den, der har forældremyndigheden.
Det gælder, selv om forælderen ikke kan bebrejdes, at skaden er sket. Har forældrene fælles forældremyndighed, hæfter de solidarisk for de 7.500 kr.
Hvis forældrene selv kan bebrejdes noget – fx manglende tilsyn – kan forældrene gøres erstatningsansvarlige for hele den skade, deres barn forvolder.
Reglen om, at forældre hæfter for de første 7.500 kr. af barnets erstatningsansvar, har været gældende siden lov om hæftelse for børns erstatningsansvar trådte i kraft den 1. juli 2009.
Udsigten til at skulle betale, hvis børnene forvolder skader, skal motivere forældre til at fokusere på deres rolle som opdragere og på opdragelsens betydning for børnenes trivsel og adfærd.
Forældrene hæfter alene for de første 7.500 kroner. Hvis der er sket skade for et mindre beløb, skal forældrene kun betale et beløb svarende til det faktiske tab.
Er skaden større, skal barnet selv betale resten.
En eller flere skader
Hvis en mindreårig, for eksempel i forbindelse med gadeuroligheder, både skader en person med et stenkast og sætter ild til en bil, er der tale om to skadegørende handlinger.
Det betyder, at forældrene hæfter med indtil 7.500 kroner for hver skadegørende handling.
Hvis barnet sætter ild til en bil, og ilden breder sig til andre biler, er der tale om én skadegørende handling. Dermed hæfter forældrene for højst 7.500 kroner.
Er en skade forvoldt af to søskende i forening, hæfter forældrene for i alt 15.000 kroner.
Indboforsikringen kan dække
En indboforsikring indeholder typisk også en ansvarsforsikring for både forældre og børn.
Det betyder, at ansvarsforsikringen ofte dækker både den del af en skade, forældrene hæfter for (indtil 7.500 kroner), og den del, barnet eventuelt selv skal betale.
Uden en forsikring skal barnet og forældrene selv betale. Forældrene har dog kun pligt til at betale op til 7.500 kroner.
Når et barn er under 14 år, kan det være vanskeligt at afgøre, om en skade forvoldes med vilje, eller om den skyldes tankeløshed.
Derfor dækker familiens ansvarsforsikring typisk skader, som børn under 14 år har forvoldt uagtsomt, og skader, som de har forvoldt med vilje ("forsætligt"). Det gælder også hærværk.
Når barnet fylder 14 år
Sætter et barn på 14 år eller derover ild til en bil, smider en sten igennem en rude på skolen eller laver andre skader med vilje (forsætligt), betaler ansvarsforsikringen kun de 7.500 kroner, forældrene hæfter for.
Det er jo ikke forældrene, der har gjort noget forsætligt.
Resten må den skadelidte kræve, at barnet betaler.
Eksempel:
Se fx dommen i U 1989.278 V: "To brødre på 4 og 6 år, S og L, klatrede over hegnet til M's minkfarm og åbnede her 979 bure, hvorfra 1882 dyr løb ud. Deres ansvarsforsikringsselskab havde alene villet anerkende erstatningsansvaret for M's udgifter til indfangning af løsslupne mink (23.500 kr.), og S og L gjorde gældende, at den øvrige skade. (600.845 kr.) havde været psykologisk upåregnelig for dem og derfor ikke kunne kræves erstattet. Heri fik de ikke medhold af Vestre Landsret, idet der ikke var tale om atypiske skader, som det var rimeligt at lade M bære risikoen for. Der fandtes heller ikke grundlag for at nedsætte erstatningen efter (dagældende) myndighedslovens § 63, 2. led".
6.10. Erstatningsansvaret og EAL § 19
I det omfang en skade er dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, er der ikke erstatningsansvar, jf. EAL § 19, stk. 1.
Hovedreglen om, at der ikke er erstatningsansvar for en forsikringsdækket skade, gælder uanset ansvarsgrundlagets karakter.
Ansvaret bortfalder både i forhold til forsikringsselskabet og i forhold til skadelidte.
Sammenholdt med undtagelserne i EAL § 19, stk. 2 og i § 21 omfatter dog hovedreglen imidlertid kun følgende tilfældegrupper
Ansvar for skader i privatlivet, der er forvoldt ved simpel uagtsomhed;
Ansvar for skader i privatlivet, der hviler på strengere ansvarsregler end culpareglen bortset fra de i EAL § 21 nævnte (fx DL 3-19-2 ved private tjenesteforhold, hundelovens § 8);
Arbejdstageres personlige ansvar for skader, der er forvoldt ved simpel uagtsomhed, jf. EAL § 19, stk. 3.
Reglen gælder ikke enhver skadesforsikring, der omfattes af forsikringsaftaleloven, men kun forsikringer, hvor forsikringsydelsen bestemmes enten af tingens værdi eller af dens afkastningsinteresse i relation til en virksomheds drift. Kreditforsikringer, kautionsforsikringer og lign. falder derfor udenfor.
Eksempel:
Se Højesteretsdom i H.D. 9. september 2019 i sag 99/2018 og 160/2018 (1. afd.): En 14-årig dreng var erstatningsansvarlig for brandskader på en skolebygning, mens en 13-årig dreng blev frifundet. Lempelse af erstatningen: "A på 14 år og B på 13 år havde sammen opholdt sig på en skole, hvor A tændte ild i noget papir i en container, mens B så på. Ilden bredte sig til bygningen. Skolens forsikringsselskab G udbetalte erstatning for skaderne med ca. 7,4 mio. kr. og rettede et regreskrav mod A og B. Højesteret fandt, at A havde forvoldt skaderne på skolebygningen ved grov uagtsomhed. A var derfor erstatningsansvarlig for skaderne, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 2, nr. 1. B fandtes derimod ikke havde medvirket ved ildspåsættelsen. Højesteret udtalte, at en person som udgangspunkt ikke bliver erstatningsansvarlig ved at undlade at foretage en handling, som kunne have forhindret eller begrænset en skade forvoldt af en anden. Højesteret fandt, at B heller ikke var erstatningsansvarlig, fordi han ikke forsøgte at forhindre ildspåsættelsen og ikke forsøgte at forhindre, at ilden bredte sig. Regreskravet mod A blev nedsat efter erstatningsansvarslovens § 24 a til 250.000 kr. med forrentning fra den 15. maj 2022, hvor A var fyldt 24 år. (Dissens.). Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom alene med ændring vedrørende erstatningsbeløbet".
Studenteropgave
Find retssager i UfR, som nærmere behandler erstatningskrav mod børn.
Ugeskrift for Retsvæsen
6.11. Erstatningskravet og erstatningsbeløbet
I Lov om erstatningsansvar (EAL) kan man læse, hvad der kan kræves i erstatning af en erstatningsansvarlig skadevolders forsikringsselskab. Man kan som skadelidt kræve erstatning for følgende
Udgifter til behandling
Tabt arbejdsfortjeneste
Svie og smerte
Varigt mén
Tab af erhvervsevne
Dødsfald
Skader på ejendele
Advokatomkostninger.
Anmeldelse af erstatningskrav
Skadelidte skal henvende sig til den, der er skyld i skaden.
Har skadevolder en ansvarsforsikring, kan vedkommende anmelde skaden til sit eget forsikringsselskab.
Har skadevolderen ingen forsikring, må skadevolderen selv betale.
Skadelidte må eventuelt rejse sit krav om erstatning gennem en retssag.
Sådan bliver man erstatningsansvarlig i relation til ansvarsforsikringen
Flere forsikringer indeholder automatisk en ansvarsforsikring, der dækker, hvis en af de forsikrede bliver erstatningsansvarlig for en skade.
For mange er det svært at vurdere, hvornår de er ansvarlige for en skade, og hvornår ansvarsforsikringen dækker.
Derfor vil reglerne for, hvornår der er ansvar, kort blive gennemgået nedenfor.
Har man forvoldt en skade, er det naturligt, at man føler skyld og mener, at skadelidte skal have erstatning, enten fra en selv eller fra det forsikringsselskab, hvor man er ansvarsforsikret.
At føle skyld for en skade er ikke det samme som, at man juridisk er ansvarlig, og at skadelidte dermed har ret til erstatning.
I nogle tilfælde vil det fremgå af lovgivningen, om man er erstatningsansvarlig, mens det i tilfælde, hvor der ikke er lovgivet, vil være retspraksis (domstolene), der afgør, om man er erstatningsansvarlig.
Udgifter til behandling
Man kan få erstattet de udgifter til behandling, som ikke bliver betalt fra anden side (fx den offentlige sygesikring eller sin egen "ulykkesforsikring").
Det kan være udgifter til medicin, fysioterapi, kiropraktorbehandling, hjælpemidler og hjemmehjælp, som lægen har ordineret, eller rimelige udgifter til transport til og fra et behandlingssted.
Fremtidige helbredelsesudgifter bliver erstattet med et kapitalbeløb, der udbetales på én gang og udregnes efter regler, der er fastsat i loven.
Se om følgende udbetalingerne efter EAL
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Erstatning for erhvervsevnetab, hvis denne udbetales som en løbende ydelse.
Renter, uanset om beløbet, de vedrører, er skattepligtigt eller ej. Erstatningen er skattefri, men der skal betales skat af eventuelle renter.
Tabt arbejdsfortjeneste
Har man tab af indtægt som følge af uheldet, kan man kræve hele tabet erstattet.
Man får erstatning fra det tidspunkt, hvor uheldet skete, og indtil man kan begynde at arbejde igen.
Medfører skaden, at man vil få et varigt erhvervsevnetab, får man erstatning frem til det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over ens fremtidige erhvervsevne, se følgende dom:
Eksempel:
Se dommen i U 2009.485 H: Erstatning for fremtidig tabt arbejdsfortjeneste efter ulykke, der forsinkede studerendes uddannelsesforløb.
Svie og smerte
Godtgørelse for svie og smerte ydes som kompensation for det ubehag og de smerter, som et uheld medfører.
Godtgørelsen kan kræves for perioden fra tidspunktet for uheldet, og normalt så længe man er sygemeldt. Godtgørelsen bliver givet efter en fast takst.
Der er også mulighed for som ofre at få udbetalt en "tortgodtgørelse" i forbindelse med en forbrydelse:
(TfK – Tidsskrift for Kriminalret)
Eksempel:
Se dommen i TfK 2015.1100: Fængsel i 1 år og betinget udvisning for forsøg på voldtægt. Tortgodtgørelse på 30.000 kr. Se hele dommen her:
Eksempel:
Se dommen i TfK 2015.729: Fængsel i 1 år og 3 måneder for at have tiltvunget sig oralt samleje uden kondom med prostitueret. T var tidligere straffet for voldtægt. F blev tilkendt 40.000 kr. i tortgodtgørelse.
Eksempel:
Se dommen i TfK 2015.575: 6 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1, ved mors samleje med 17-årig biologisk søn. Tortgodtgørelse på 20.000 kr.
Eksempel:
Se dommen i TfK 2016.1271: Fængsel i 5 måneder til T, der havde skaffet sig andet seksuelt forhold end samleje med F, der var i en tilstand, hvor hun ikke kunne modsætte sig handlingen. Tortgodtgørelse 15.000 kr.
Tortgodtgørelse kan også kræves udbetalt i andre retsforhold
Eksempel:
Se U 2019.2972 Ø: Udlejer pålagt at betale tortgodtgørelse til lejer for på ny at have begæret udsættelse af beboelseslejemål på et mangelfuldt grundlag, jf. retsplejelovens § 598, stk. 2, jf. 505, stk. 1.
Godtgørelse for varigt mén
Hvis man får varige gener i sin dagligdag på grund af uheldet, kan man kræve godtgørelse for varigt mén.
Størrelsen af ens mén angives i ménprocent.
Det er et lægeligt skøn, der afgør, hvor stort ens mén bliver.
Det skal være mindst 5 procent, for at man kan få godtgørelse.
Er man fyldt 40 år, bliver godtgørelsen reduceret i forhold til ens alder. Godtgørelsen for varigt mén har intet med ens (evt. tidligere) erhverv at gøre.
Derfor vil man måske opleve, at man sagtens kan passe et kontorjob, selv om man har fået erstatning for varigt mén, hvorimod man måske ville have svært ved at passe et job, der var fysisk hårdere.
Erhvervsevnetabserstatning
Hvis uheldet betyder, at man mister mindst 15 procent af ens evne til at erhverve indtægt ved arbejde, kan man få erstatning for tab af erhvervsevne.
Erstatningens størrelse afhænger af ens løn lige før uheldet, ens alder på uheldstidspunktet og størrelsen af ens erhvervsevnetab.
Erstatningen bliver udregnet efter regler fastsat i loven.
Var man fyldt 30 år på tidspunktet for uheldet, bliver ens erstatning nedsat i forhold til ens alder.
Man kan også kræve erstatning, selv om man ikke har nogen egentlig indtægt.
For børn, der normalt ingen indtægt har, bliver erstatningen fastsat ved, at ménprocenten bliver ganget med en “normalårsløn”, der er fastsat i loven. Dette resultat bliver herefter ganget med 10.
For hjemmearbejdende og studerende bliver erstatningen fastsat ud fra et skøn over den økonomiske værdi af deres arbejdskraft på det tidspunkt, hvor de kom til skade.
Erhvervsevnetabserstatningen bliver udbetalt på én gang.
Dødsfald
Der gives erstatning for rimelige begravelsesudgifter.
En efterladt ægtefælle eller samlever har desuden krav på et såkaldt “overgangsbeløb”.
Dette beløb skal gøre den økonomiske overgang fra gift/samlevende til enlig nemmere.
Beløbets størrelse er fastsat i loven. Der kan dog ikke både gives erstatning for begravelsesudgifter og betales overgangsbeløb.
Afdøde havde forsørgerpligt
Forsørgertabserstatning til ægtefælle eller samlever udgør 30 procent af den erstatning, som afdøde ville have fået udbetalt ved fuldstændigt tab af erhvervsevnen.
Der er dog fastsat et minimum- og et maksimumbeløb.
Efterlevende børn får en erstatning, der svarer til summen af de børnebidrag, som afdøde på skadetidspunktet kunne være pålagt at betale.
Erstatningen bliver fordoblet, hvis afdøde var eneforsørger.
Eksamensopgave: Ejendomsmæglerens støvler
Se vejledning til løsning af eksamensopgaver
En fredag eftermiddag var Martin taget ud til en fremvisning af et hus beliggende i nabobyen Indby. Huset tilhørte Pernille. Martin havde i dagens anledning taget sine nye og meget dyre Armani® støvler på.
Desværre havde han fået købt dem i en lidt for lille størrelse, men havde valgt at tage dem på alligevel selv om Egild ikke havde ment at det var en god idé, da han syntes at de ikke rigtig udstrålede det image som ”Udby Mæglerne ApS” gerne ville stå for.
Da Martin kommer ind i huset, vil han tage støvlerne af, men finder ud af at de sidder rigtig godt fast. Han kæmper noget med støvlerne, men til sidst får han dem revet af.
Desværre rammer han med sin voldsomme bevægelse det spejl der hænger i gangen. Spejlet falder ned og smadrer mod gulvet.
Ude i køkkenet står Pernille og er ved at lave kaffe.
Hun bliver så forskrækket at hun taber den meget varme kaffe ned over sin hun ”Guffe”.
”Guffe”, der var en præmiehund med en værdi på 10.000 kr., måtte efterfølgende aflives.
Eksamensspørgsmålet
Er nogen, og i givet fald hvem, erstatningspligtig over for Pernille for tabet af ”Guffe” og det smadrede spejl?
Podcast: Ejendomsmæglerens støvler, klik på billedet for at afspille.
Eksamensopgave: Randers Boldklub
Se vejledning til løsning af eksamensopgaver
Hans bor i Randers og har 2 teenagedrenge. De spiller fodbold, og de kommer sammen med deres far til samtlige af Randers fodboldkampe.
Randers har kæmpet sig op i rækkerne og spiller rigtig godt, og de er godt med i slutspillet i SAS-ligaen. Hans vil gerne støtte dem, så han køber fantrøjer og kasketter til sig selv og drengene over Internettet.
De skal have trøjerne og kasketterne på til næste kamp.
Hans skriver på bestillingen, at han skal bruge det inden 14 dage men varerne når ikke at komme inden kampen.
Hans og drengene drager af sted til kampen mod Nordsjælland.
Der er en god stemning på stadion. Randers spiller godt, men kommer bagud, da der bliver afsagt en tvivlsom kendelse.
I bar frustration over den tvivlsomme kendelse og ikke at have fået trøjerne og kasketterne løber han ind på banen og slår ud efter dommeren, Albert.
Albert når at undvige, men falder uheldigt lige ind i målstolpen, og han slår sit hoved ret kraftigt. Han får en dyb flænge i panden og mister bevidstheden i 10 minutter.
Albert bliver kørt på hospitalet, og han får konstateret en hjernerystelse, der medfører, at han sygemeldes i 1 måned.
Albert skulle have været på skiferie dagen efter kampen, men på grund af hjernerystelsen bliver han nødt til at aflyse sin ferie.
Han har ikke tegnet nogen rejseforsikring, så han må betale for rejsen selv om han ikke kommer af sted.
Alberts søster, Emilie, der overværede det hele, gik i chok. Hun besvimede, faldt og pådrog sig en brækket arm.
Hans og drengene skynder sig hjem. De løber ned af vejen. Henne ved hjørne står fru Olsen med sin hund Rufus. Rufus er en ret stor hund. Da Hans og drengene kommer løbende, bliver Rufus bange og går til angreb på Hans. Rufus bider Hans i benet og har dermed ødelagt hans bukser, og der er et stort åbent sår, som skal sys på skadestuen.
En uge efter kampen kommer trøjerne og kasketterne men nu vil Hans ikke længere have dem.
Eksamensspørgsmålene:
Kan Albert få erstatning og hvilke krav kan han i givet fald
rejse?
Er Emilie berettiget til erstatning?
Er Hans berettiget til erstatning fra fru Olsen?
Er Hans bundet af aftalen om køb af trøjerne og kasketterne?
Kan Hans rejse krav om erstatning mod sælger, hvis han er bundet af aftalen om køb af trøjerne og kasketterne?
Podcast: Randers Boldklub
6.12. Forsikringsreglerne
For en mere væsentlig uddybning af forsikringsretten for de studerende, som der vil vælge forsikringsvejen. Følgende afsnit bygger især på Sonny Kristoffersen: Introduktion til forsikringsreglerne, 2019, Hans Reitzels Forlag. klik her!, samt materialer og afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring og informationer fra Forsikringsoplysningen og domme fra UfR og FED udgivet af KarnovGroup.
Forsikringer og pensioner er især reguleret i
Lov om finansiel virksomhed (FIL).
Forsikringsaftaleloven (FAL).
Pensionsbeskatningsloven (PBL).
Pensionsopsparingsloven (POL).
Video: Forstå forsikring på 3 minutter
Video: Om at blive skadesbehandler I forsikringsselskab
6.12.1. Indgåelse af en forsikringsaftale
Forsikringsaftalen omfatter enhver aftale, som indgås mellem på den ene side en forsikringsgiver (forsikringsselskabet) og på den anden side forsikringstageren.
En forsikringsaftale kan således defineres som en aftale, hvor forsikringsselskabet (forsikringsgiver) overtager den økonomiske risiko for en uvis begivenheds indtræden mod et vederlag (præmie), der kan beregnes statistisk af forsikringsselskabet.
6.12.2. Forsikringstagerens oplysningspligt til forsikringsselskabet
Det kan ikke antages, at den, der tegner forsikring, har en egentlig oplysningspligt, medmindre det må antages, at oplysningen vedrører forhold som forsikrede må vide har betydning for risikobedømmelsen, jf. FAL § 7.
Har forsikringstageren ved forsikringens tegning svigagtig givet urigtig oplysning om eller fortiet en omstændighed, som må antages at være af betydning for selskabet, er aftalen ikke bindende for dette. Det samme gælder, hvis hans eller hendes forhold i øvrigt har været af en sådan art, at det ville stride mod almindelig hæderlighed at gøre aftalen gældende, jf. FAL § 4.
Må det antages, at forsikringstageren ved forsikringens tegning hverken vidste eller burde vide, at en af ham given oplysning var urigtig, hæfter selskabet, som om urigtig oplysning ikke forelå, jf. FAL § 5, stk. 1.
Har forsikringstageren, uden at forholdet omfattes af FAL §§ 4 eller 5, givet urigtig oplysning, er selskabet fri for ansvar, hvis det kan antages ikke at ville have overtaget forsikringen, om det rette forhold havde været oplyst, jf. FAL § 6, stk. 1.
Hvis forsikringstageren uden at have oplyst det til sit forsikringsselskab fx udlejer sin bil, og der sker skade på bilen, eller tyveri af bilen under udlejningen, eller, at forsikringstageren udlåner bilen til sin søn, og der sker skade på bilen, må betragtes som grov uagtsomhed, at disse oplysninger ikke er blevet givet til forsikringsselskabet, med det sandsynlige resultat, at forsikringsselskabet er berettiget til at afvise erstatning, jf. FAL § 6 stk. 1 og FAL § 7.
Disse uoplyste forhold, omkring anvendelsen af bilen forøger forsikringsselskabets risiko, som ikke er blevet beregnet ind i præmiens fastlæggelse for kaskoforsikringen på bilen og denne anvendelse af bilen vil typisk være i strid med forsikringsvilkårene for kaskoforsikringen.
Må det antages, at selskabet ville have overtaget forsikringen, men på andre vilkår, hæfter det i det omfang, i hvilket det mod den aftalte præmie ville have forpligtet sig. Ville selskabet ved genforsikring i videre omfang have begrænset sit ansvar for egen regning, nedsættes erstatningen i samme forhold, jf. FAL § 6, stk. 2.
Forsikringstagerens undladelse af at give oplysning har ingen indflydelse på selskabets ansvar, medmindre han burde være klar over, at den ikke oplyste omstændighed var af betydning for selskabet, og hans forhold kan tilregnes ham som grov uagtsomhed. I så fald anses han, som om han havde givet urigtig oplysning, jf. FAL § 6, se FAL § 7.
Forsikrede vil i almindelighed kunne indskrænke sig til redeligt at besvare de stillede spørgsmål i "forsikringsbegæringen", se nedenfor.
En forsikringsaftale er normalt en standardkontrakt og vil blive fortolket imod forsikringsselskabet, hvis indholdet er uklart, jf. nærmere "koncipistreglen" i aftalelovens § 38 b.
For indgåelse af en forsikringsaftale gælder aftalelovens almindelige regler.
Det er relevant at nævne, at der er pligt til at brandforsikre en ejendom, hvis man ønsker den finansieret.
Se nævnspraksis i Forsikringsankenævnet:
Se afgørelsen i Sagsnr.: 83897: "Klager over afvisning af dækning for feriekompensation. Klager anmeldte, at hun var blevet syg under en ferierejse i Guadeloupe, der var et oversøisk fransk departement. Selskabet henviste til, at Guadeloupe ikke var omfattet af forsikringens geografiske dækningsområde, EU/EØS. Selskabet henviste til policen og påpegede bl.a., at forsikringen alene dækkede i de lande, der var omtalt i forsikringens definition af EU/EØS. Nævnet fandt, at policen og forsikringsbetingelserne var udformet på en sådan måde, at forsikringstageren ikke kunne få et klart og entydigt svar på, hvilke geografiske områder, der var dækket. Nævnet bemærkede, at opstod der tvivl om forståelsen af en aftale, og havde det pågældende aftalevilkår ikke været genstand for individuel forhandling, fortolkedes vilkåret på den måde, som var mest gunstig for forbrugeren, jf. aftalelovens § 38 b. Da Guadeloupe var en del af Frankrig, var selskabet ikke berettiget til at nægte at yde forsikringsdækning. Klager medhold".
Eksempel:
Se dommen i U 1990.426
Ø: En bils bagagerum bag bagsædet var dækket af et vandret siddende gardin, som løftedes, når
bagklappen åbnedes. Der skete tyveri fra bagagerummet. Bilens døre havde været låst. Ifølge vilkårene dækkede
forsikring, hvis det stjålne lå i »låst bagagerum og ikke var synligt udefra«. Antaget, at vilkårenes ordlyd ikke
med tilstrækkelig klarhed angav, at der – som påstået af forsikringsselskabet – skulle være adskillelse mellem
bilens kabine og bagagerummet på en sådan måde, at adgang til bagagerummet fra kabinen alene var mulig ved
voldelig opbrydning. Forsikringsvilkårene var derfor opfyldt.
Ved en forbrugerforsikring forstås en forsikringsaftale, hvor forsikringstageren (forbrugeren) ved aftalens indgåelse hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Video: Om unge og forsikringer: Gode råd om forsikringer
6.12.3. Bevisbyrderegler
Forsikringsselskabet har bevisbyrden for, at en forsikringsaftale ikke er en forbrugerforsikring.
Dette er svarende til, hvad der gælder efter bl.a. aftaleloven, købeloven og forbrugeraftaleloven.
Det er som udgangspunkt forsikringstageren, der skal bevise, at man har ret til at få erstatning fra ens forsikringsselskab. Dermed er det forsikringstageren, der har bevisbyrden.
I nogle tilfælde er det forsikringsselskabet, der har bevisbyrden.
Mener selskabet, at en forsikringsbegivenhed (tyveri, skade mv.) ikke er dækket af forsikringen, fordi den er omfattet af en undtagelse i forsikringsbetingelserne, skal selskabet bevise dette.
Mener selskabet, at man ved købet af forsikringen har givet forkerte (urigtige) oplysninger, skal selskabet bevise dette.
Har man afgivet urigtige oplysninger, kan det betyde, at selskabet opsiger ens forsikringer tilbage til tegningstidspunktet.
Tilsvarende har selskabet bevisbyrden, hvis selskabet mener, at man er underforsikret, eller at forsikringen er ophørt, fordi selskabet har opsagt ens forsikring.
Mener selskabet, at en anden person skulle stå som ejer eller bruger af bilen i din forsikringspolice, er det også selskabet, der skal bevise, at den pågældende person er rette ejer eller bruger.
Det har betydning for størrelsen af præmien og for erstatningen, hvis der ikke er betalt korrekt præmie.
Selskabet har også bevisbyrden, hvis det anfører, at man har undladt at sikre genstande på passende måde (det vil sige at der fareforøgelse), eller at man har undladt at begrænse ens tab, efter at skaden er sket.
Fx skal forsikringsselskabet bevise, at man har kørt alkoholpåvirket, at man har kørt over for rødt, at man har kørt alt for hurtigt eller på anden måde har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Hvis selskabet gør gældende, at ens krav er forældet, er det selskabet, der skal bevise dette. I alle sager gælder, at det kan have betydning for beviset, hvis en af parterne ikke vil eller kan fremlægge visse oplysninger.
Det kan således indgå i bevisvurderingen, hvis man ikke vil give samtykke til, at selskabet indhenter lægelige eller kommunale akter, teleoplysninger eller lignende, som er af væsentlig betydning for ens sag.
Hvad menes der med ordet "forsikringstager" Den (person eller virksomhed), der har indgået aftale om forsikring med forsikringsselskabet (forsikringsgiver).
I livsforsikring er forsikringstager den person, der betaler og ejer forsikringen, mens "forsikrede“ er den person, hvis liv eller helbred er forsikret.
Ved livsforsikring dog kaldet den "den begunstigede".
Det vil – medmindre andet er aftalt – være forsikringstageren, der får forsikringen udbetalt.
Ofte er forsikringstager og forsikrede samme person.
Har man pligt til at tegne forsikring?
Der er en lovbestemt pligt til at tegne forsikringer inden for en række retsområder.
Der er forsikringspligt indenfor bl.a. arbejdsskadeloven, færdselsloven, jagtloven og hundeloven.
Se domspraksis om en sag vedrørende jagtansvarsforsikringen:
Eksempel:
Se dommen i FED 2012.14: "Jagt blev afbrudt og deltagerne kørte et andet sted hen for at spise frokost. Efter frokost ville jægerne A og B justere A's riffel, men ved et uheld blev A dræbt, da B utilsigtet affyrede riflen. Den lovpligtige jagtansvarsforsikring, F1, nægtede at dække skaden med henvisning til, at denne forsikring kun dækker under „jagt eller i umiddelbar forbindelse med jagtens påbegyndelse eller afslutning“. B's almindelige ansvarsforsikring, F2, dækkede skaden, men gjorde regres over for F1 og gjorde bl.a. gældende, at vådeskudsulykken skete i en for jagten naturlig tilknyttet situation, hvor der blev håndteret jagtvåben. Landsretten fandt ikke, at ulykken var sket under jagt, eller at den havde haft en sådan tæt tidsmæssig og stedlig tilknytning til jagt, at ulykken kunne anses som sket i umiddelbar forbindelse med jagtens påbegyndelse eller afslutning. F1 blev derfor frifundet".
Video: Om alle kan få almindelige forsikringer
Video fra Horten Advokatpartnerselskab: "Erstatning for skader, der er dækket af en forsikring"
Kilde: Horten Advokatpartnerselskab
6.12.4. Forsikringsbegæringen ved ansøgning om forsikring
Det sker via et skema kaldet en "forsikringsbegæring“, hvor man giver forsikringsselskabet de oplysninger, som danner grundlag for forsikringens art, størrelse, risiko og antagelsesvilkår.
Forsikringsbegæringen vil normalt indeholde oplysninger om ens person m.m. at omfatte en række spørgsmål, som man skal besvare til belysning af risikoforholdene.
Disse spørgsmål har man pligt til at besvare i nøje overensstemmelse med de faktiske forhold.
Forsikringsselskabet må ikke i forbindelse med eller efter indgåelse af "forsikringsaftaler" anmode om, indhente eller modtage og bruge oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme, herunder kræve undersøgelser, som er nødvendige for at tilvejebringe sådanne oplysninger.
Det gælder dog ikke oplysninger om den pågældendes nuværende eller tidligere helbredstilstand.
Dette indebærer bl.a., at forsikringsselskaber og pensionskasser ikke må betinge indgåelsen af en aftale af, at der fremlægges såkaldte "prædiktive genetiske tests", og heller ikke senere må anmode om at få foretaget sådanne undersøgelser med henblik på eventuel ændring af aftalevilkårene eller opsigelse af aftalen.
Ved prædiktive genetiske test forstås undersøgelser af en persons arvemasse, som belyser en sygdomsrisiko og gør det muligt at drage slutninger med hensyn til den pågældendes fremtidige helbredstilstand, som ikke direkte og på kortere sigt afspejler en udvikling i en allerede opstået sygdom.
Eksempler på sådanne test er DNA-analyser, RNA-analyser, vævstype- og blodtypeundersøgelser.
Forsikringsselskaberne og pensionskasserne må heller ikke spørge om, hvorvidt den pågældende tidligere har fået foretaget en prædiktiv undersøgelse.
Et forsikringsselskab eller en pensionskasse må derimod gerne indhente oplysninger om forebyggende undersøgelser hos læger eller sygehuse, hvis oplysningerne vedrører sygdomme, forsikrings- eller pensionstager tidligere har haft, eller som allerede er i udbrud.
Et forsikringsselskab eller en pensionskasse må ligeledes anmode om og bruge oplysninger om tidligere eller aktuelle sygdomme hos andre personer, herunder forsikrings- eller pensionstagers slægtninge.
Forsikringsaftalen kommer i stand, ved at forsikringsselskabet accepterer ens forsikringsbegæring, enten i form af et antagende svar eller eventuelt blot ved fremsendelse af en "police" til forsikringstageren.
Et forsikringsselskabs afslag på at tegne en forsikring som begæret af kunden og forsikringsselskabets opsigelse af en forsikringsaftale skal efter anmodning begrundes.
Begrundelsen i FAL § 3 b skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler samt en kort redegørelse for, hvorfor forsikringen ikke kan tegnes, eller hvorfor forsikringsaftalen opsiges.
Begrundelsen skal efter anmodning være skriftlig.
6.13. Skades-, pensions- og livsforsikringer
Skadesforsikring er en aftale, hvor et forsikringsselskab overtager den økonomiske risiko for en uvis begivenheds indtræden.
Ved skadesforsikring forstås i denne sammenhæng en forsikring, hvor selskabet kun er pligtig at erlægge forsikringsydelsen, når den sikrede har lidt en skade, der kan måles i penge, og hvor den ydelse, forsikringsselskabet skal erlægge, bestemmes af den sum penge, der skal til for at erstatte skaden.
Skadesforsikringens dækningsomfang reguleres af policen, de almindelige forsikringsbetingelser i overensstemmelse med forsikringsaftaleloven.
Efter forsikringsaftalelovens (forkortet; FAL) § 35 kan enhver lovlig interesse, der lader sig ansætte i penge, være genstand for skadesforsikring.
Forsikringen kan tegnes for forsikringstagerens eller tredjemands interesse.
Kontraheringspligt ved skadesforsikringer?
Forsikringsaftaleloven indeholder ingen regler om forsikringstagerens eller forsikringsselskabets pligt til at tegne en bestemt forsikring.
Forsikringstageren har i medfør af anden lovgivning i visse tilfælde pligt til at tegne en lovpligtig forsikring fx en ansvarsforsikring på bil og hund.
Efter færdselslovens § 105, stk. 1, skal der fx tegnes ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer, samt efter hundelovens § 8, stk. 2, skal der tegnes ansvarsforsikring for hunde.
Det kan også nævnes, at der fx skal tegnes ansvarsforsikring for luftfartøjer, jf. luftfartslovens § 130, stk. 1, ligesom statsautoriserede og registrerede revisorer, ejendomsformidlere og forsikringsmæglere har pligt til at tegne ansvarsforsikring.
Se fx Bekendtgørelse om garantistillelse og ansvarsforsikring for ejendomsmæglere, ejendomsformidlingsvirksomheder m.v. jf. § 4, stk. 1:
"Enhver ejendomsmægler har pligt til gennem en erklæring fra et forsikringsselskab, jf. dog § 8, at dokumentere, at vedkommende person som ejendomsmægler er dækket af en ansvarsforsikring, og at forsikringsselskabet hæfter direkte over for formueskade påført en forbruger ved enhver form for uagtsom handling eller undladelse, der skyldes ejendomsmægleren eller ejendomsmæglerens personale og for krav omfattet af lovens § 47.
Forsikringssummen skal andrage mindst 3 millioner kroner pr. forsikringsår. Det skal fremgå af erklæringen, at forsikringsselskabet hæfter over for den skadelidte tredjemand for en af ejendomsmægleren påtaget selvrisiko".
Pligt til at tegne forsikring kan desuden være pålagt medlemmerne af en forening mv. For eksempel skal advokater efter vedtægterne for Det Danske Advokatsamfund tegne en ansvarsforsikring, og efter retsplejelovens § 143 har en advokat pligt til at være medlem af Advokatsamfundet.
Det kan også i en aftale være bestemt, at en af parterne skal tegne en forsikring, fx at sælgeren af en vare skal tegne forsikring for varen, indtil den når frem til bestemmelsesstedet.
Nævnes kan også pantebrevsformular A og B vedrørende pantsætning af fast ejendom, hvorefter den pantsatte ejendom skal være behørigt brandforsikret.
Om "brandforsikring", jf. FAL § 79.
Brandforsikring dækker den ved ildsvåde forårsagede skade på en af forsikringen omfattet genstand, selv om denne ikke kommer i brand.
"Ildsvåde" er et gammelt ord for brand.
Skade, forårsaget ved ild, der ikke kan betegnes som ildsvåde, omfattes ikke af forsikringen.
Der skal foreligge en flammedannelse, der er sluppet løs.
Ildebrand forudsætter således en flammedannelse; skader på halmfyr, som skyldtes en glødebrand, er derfor ikke omfattet.
"Svideskader" dækkes heller ikke.
Omkring "lynnedslag", jf. FAL § 81, stk. 1: Hvis ikke andet er aftalt, svarer selskabet også for skade, som forvoldes ved lynnedslag, selv om der ikke derved opstår brand, på samme måde som for brandskade.
Studenteropgave
Find 4 afgørelser fra Ankenævnet for forsikring (Forsikringsankenævnet) om brandforsikring, hvor ankenævnet giver afslag på forsikringssummen, eller at ankenævnet giver klageren medhold på udbetaling af forsikringssummen ved en brand.
6.13.1. Forskellen på skadesforsikring vs. livsforsikring
Ordet skadeforsikring - dækker over forsikring af skader på ejendele eller personer.
Det dækker over traditionelle forsikringer, som fx:
Familie- og Indboforsikring, herunder rejseforsikring
Derudover dækker ordet skadesforsikring også over "sundheds- og ulykkesforsikringer", hvor man kan komme til at gøre skade på sig selv eller andre ("ansvarsforsikringer", som typisk er en del af familie- og indboforsikringen).
6.13.2. Ulykkesforsikring
En "ulykkesforsikring" dækker, hvis man fx kører galt, falder ned ad trappen eller styrter på cyklen og får varige mén eller dør.
Ulykkesforsikringen dækker kort sagt ved pludselige hændelser, der forårsager en personskade.
Udbetaling
En ulykkesforsikring er en forsikring, hvor man får erstatning, hvis man skulle få et varigt mén.
Forsikringen dækker typisk, hvis man får mén på mere end 5 % efter den pludselige hændelse.
Her kan man se en oversigt over procentsatser for forskellige mén.
Man kan også få erstatning for skader efter forvridninger og forstrækninger.
Ikke kun på arme og ben, men også forvridninger i resten af kroppen, fx ryg og nakke.
Forsikringen kan dække udgifter til lægeordinerede behandlinger hos fysioterapeut, kiropraktor eller tandlæge med op til et vist beløb om året.
Nogle selskaber udbetaler et beløb pr. dag ved indlæggelse på et hospital i mere end tre dage, som følge af en ulykke.
Årsagssammenhæng
For at opnå dækning er det et krav, at der er årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og skaden.
Ved vurderingen lægger selskaberne blandt andet vægt på, om ulykkestilfældet er egnet til at forårsage personskaden.
Det vil sige, om ulykkestilfældet i sig selv er nok til at forårsage/forklare skaden.
Er dette ikke tilfældet, vil ulykkesforsikringen i de fleste tilfælde ikke dække. Fx er der ikke årsagssammenhæng, hvis skaden skyldes, at man er syg eller har overbelastet eller nedslidt sin krop, uden at det er sket pludseligt.
Erstatning ved invaliditet eller dødsfalddækning
En ulykkesforsikring vil ofte indeholde en udbetaling i tilfælde af 100 % invaliditet eller død, beløbet udbetales som et engangsbeløb.
Børneulykkesforsikring
Det er muligt at tegne en børneulykkesforsikring der dækker dine børn indtil de er fyldt 18 år, se nærmere nedenfor om behovet for at forældrene tegner en sådan forsikring.
Dobbelterstatning
Flere selskaber giver mulighed for at tegne en dobbelterstatning, hvilket betyder, at man får udbetalt det dobbelte beløb ved en méngrad på 30 % eller mere.
Det vil sige, at hvis man mister en hånd og således bliver 30 % invalid efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikringens méntabel, se link ovenfor, så udbetaler forsikringsselskabet 60 % af summen, man har forsikret sig for.
Har du således forsikret dig for 1. mio. kr., så ville du under normale omstændigheder modtage 300.000 kr. ved at miste en hånd, mens du modtager det dobbelte beløb 600.000 kr., såfremt du har tegnet en dobbelterstatning.
Fuld erstatning ved øje eller øre
En lignende udvidet dækning, kan også tegnes inden for andre områder fx øje og øre.
Eksempel: Hvis man i forvejen er døv på det ene øre og man bliver døv på ens raske øre, og man har forsikret sig for 1. mio. kr., så vil man under normale omstændigheder modtage 100.000 kr., da det svarer til 10 % invaliditet iflg. Arbejdsmarkedets Erhvervssikringens méntabel. Hvis man derimod har tegnet en udvidet dækning, kan man modtage helt op til 75 % i dækning for ens øre, hvilket betyder, at man vil modtage op til 750.000 kr.
Er man i forvejen blind eller har nedsat syn på ens ene øje, og man bliver blind på det andet raske øje, vil udbetalingen blive sat til 100 % i dækning.
Fritid eller arbejdstid
Man skal være opmærksom på om man kun vil dækkes i din fritid, eller om ens ulykkesforsikring skal gælde hele døgnet. Priserne er forskellige alt efter, hvad man arbejder med.
Medicin, hjælpemidler og transport
En ulykkesforsikring dækker ikke ens omkostninger til medicin, hjælpemidler og transport. Disse udgifter må man selv betale.
Sygdom
Ulykkesforsikringen dækker ikke en ulykke, som skyldes en sygdom. Dette gælder også, hvis det er smitte fra Fx madforgiftning eller overfølsomhedsreaktioner.
Beruselse, påvirket, grov uagtsomhed mm.
Ulykkesforsikringen dækker ikke, hvis man er påvirket af alkohol eller andre stoffer med mindre, det kan bevises, at det intet havde med ulykken at gøre. Forsikringen gælder heller ikke, hvis man har handlet groft uagtsomt.
Fødsel eller overbelastning af kroppen
En ulykkesforsikring dækker ikke ved fødsel eller skader, som er opstået, fordi man overbelaster din krop. Det samme er tilfældet, hvis man får forkert medicinsk behandling.
Farlig sport - Udvidet dækning
Ulykkesforsikringen vil ikke dække, hvis man jævnligt dyrker ekstremsport eller farlig sport som fx boksning, motorløb mm. Det samme er tilfældet, hvis man dyrker en sport professionelt. I sådan et tilfælde skal man tegne en udvidet dækning. Undtagelsen er hvis det er et enkeltstående tilfælde som fx en polterabend, firmafest og lignende.
Når man bliver ældre
Der kan være forskellige betingelser når du bliver ældre fx omkring 60-70- årsalderen. Hos nogle selskaber nedsættes erstatningen, hvor andre selskaber hæver præmien.
Motorcykel, scooter og 45-knallert
Der kan være forskellige betingelser når man bliver ældre fx omkring 60-70-årsalderen. Hos nogle selskaber nedsættes erstatningen, hvor andre selskaber hæver præmien.
Forældre skal tegne en "børneulykkesforsikring" på sine børn i vuggestuen, børnehaven eller folkeskolen, da disse steder ikke længere dækkes af kommunen.
Mange forældre tror fejlagtigt at deres børn automatisk er forsikrede på forældrenes ulykkesforsikring, nøjagtigt som det gør sig gældende på indboforsikring og ansvarsforsikring.
Man skal derfor huske at gør sit forsikringsselskab opmærksom på, at man har fået børn.
De fleste forsikringsselskaber tilbyder at dække dine børn kvit og frit på ens ulykkesforsikring i de første 2-3 år af barnets liv.
Ofte dækker selskaberne dog kun, hvis man husker at få barnet skrevet på ens ulykkesforsikring.
Det er altså altafgørende at man kontakter sit forsikringsselskab kort efter at barnet er født og får det skrevet på ens ulykkesforsikring – ellers er barnet ikke dækket. Og der sker faktisk desværre uheld med selv helt små børn der kan give børnene varige mén.
Hvorfor man skal have en børneulykkesforsikring
Når børnene når de 2-3 år skal de have tegnet en separat ulykkesforsikring. Indtil 2012 var det sådan at de fleste kommuner havde en fælles forsikring, for alle børn i daginstitutioner og skoler.
Fra januar 2012 blev det ikke længere lovligt for kommunen at tegne den slags forsikringer og børnene skal altså have deres egen børneulykkesforsikring, der kan dække behandlingen, hvis de skulle falde ned fra et klatrestativ.
Ofte vil faldulykker kræve ekstra genoptræning og fysioterapi, som går ud over det kommunen dækker og det vil en børneulykkesforsikring i så fald kunne dække.
I uheldige tilfælde kan ulykker betyde at ens børn får varige mén og handicap. Det kan have store omkostninger, både økonomisk og socialt.
En børneulykkesforsikring sikrer at man får en erstatning svarende til den skade ens barn har været udsat for.
Sørg derfor også for at vælge en forsikringssum på forsikringen, der ikke er for lille. Normalt bør man vælge en forsikringssum på ca. 1 mio. kroner.
En anden meget almindelig ulykke for børn er tandskader. Børn der falder på cyklen kan lave alvorlige skader på tænderne og kommunerne dækker ikke længere den slags skader. Derfor skal børn selv have en børneulykkesforsikring med tandskadedækning.
Spørgsmål og svar til ulykkesforsikringen.
Video: Er det nødvendigt med en ulykkesforsikring?
6.13.3. Det er kun en lovlig interesse, der kan forsikres
Der skal være tale om en "lovlig interesse", der kan forsikres af skadesforsikringen.
Interessen der ønskes forsikret, må ikke være i strid med "lov og ærbarhed", Lov og ærbarhed, vending, der stammer helt tilbage fra Christian 5.s Danske (1683) Lov 5-1-2, hvori der står fremhævet og som stadigvæk gælder den dag i dag, at aftaler skal holdes, hvis de "ikke er imod Loven, eller Ærbarhed",
Det latinske udtryk "contra bonos mores" i strid med lov og ærbarhed. Danske Lov 5-1-2: "Alle contracter, som friviligen giøris af dennem, som ere myndige, og komne til deris lavalder, vær sig ved kiøb, sal, gave, mageskifte, pant, laan, leje, forpligter, forløfter og andet, ved hvad navn det nævnis kand, som ikke er imod loven, eller ærbarhed, skulde holdis i alle deris ord og puncter, saa som de indgangne ere".
Se hertil Danske Lov. klik her!
(5: femte bog, 1: kap. 1, 2: 2 afsnit).
Et forsikringsselskab kan derfor ikke fx tilbyde at sælge forsikringer imod fartbøder eller parkeringsafgifter, det vil ikke være en lovlig interesse, der kan forsikres.
Forsikringsselskaberne skal således ikke dække på en skadesforsikring, hvis skaden er sket i forbindelse med begået ulovligheder, fx opståede skader i forbindelse med hæleri, tyveri eller skader, og mangler udført af en håndværker med betaling af beløbet uden moms (sort arbejde).
Man vil heller ikke som forbruger kunne klage til Byggeriets Ankenævn over den mangelfulde ydelse fra "den sorte håndværker"
Eksempel:
Se Forsikringsankenævnskendelse sag 86.533: Klagerens datter havde købt en helt ny computer via den blå avis: "Computeren var købt på en finasieringsaftale med et kreditkort, der var stjålet. Ved købet fik hun udleveret fakturaen, hvor hun kunne se, at hendes sælger ikke var den person, der havde købt computeren. Hun betalte en betydelig lavere pris for computeren end den kostede i forretningen. Efter nævnets opfattelse burde klagerens datter have indset, at sælger ikke var kommet i besiddelse af computeren på lovlig vis. At der ikke blev rejst tiltale mod datteren for hæleri, kunne ikke føre til andet resultat".
Studenteropgave
Find to afgørelser i Forsikringsankenævnet om spørgsmålet om der er tale om en ulovlig eller lovlig interesse som kan forsikres.
Forsikringsklasser indenfor skadesforsikring
Skadesforsikringsklasser er for eksempel:
Bygningsforsikring
Løsøreforsikring
Erhvervsansvarsforsikring
Indboforsikring
Familieansvarsforsikring
Sygeforsikring
Personulykkesforsikring
Ansvarsforsikring
Retshjælpsforsikring.
Det fremgår således bl.a. af bilag 7, jf. ovenfor til Lov om finansiel virksomhed, at skadesforsikring også omfatter assistance, defineret som assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted (forsikringsklasse 18).
Dette omfatter fx aftaler vedrørende vejhjælp, hjemtransport eller anden assistance, fx i medfør af en rejseforsikring, eller lignende ydelser, der falder ind under denne definition.
Skadesforsikringens genstand skal kunne ansættes til en økonomisk værdi før, at der kan ske dækning på skadesforsikringen.
Hvis genstanden ikke har nogen nævneværdig økonomisk værdi afvises der dækning på skadesforsikringen:
Eksempel:
Se fx FED1998.942: Konservering af fotoalbum og børnetegninger uden økonomisk værdi ansås ikke for dækket af familieforsikring, og forsikringstageren var derfor alene berettiget til erstatning for materialepriser.
6.14. Udvalgte skadesforsikringer
Følgende afsnit om skadesforsikringer bygger især på Sonny Kristoffersen: Introduktion til forsikringsreglerne, 2019, Hans Reitzels Forlag. Klik her!, samt materialer og afgørelser fra Ankenævnet for Forsikring samt informationer fra Forsikringsoplysningen samt domme fra UfR og FED udgivet af KarnovGroup.
6.14.1. Bilforsikring
Bilforsikring er forsikring af en bil som består af en lovpligtig ansvarsforsikring, samt en frivillig kaskoforsikring og eventuelt tillægsdækninger. Bilforsikringen kaldes også autoforsikring eller motorkøretøjsforsikring. Ansvarsforsikringen dækker skader, som ejeren med sin bil påfører andre personskader eller andres ejendele.
Video fra Horten Advokatpartnerselskab: "Om ansvar for motorkøretøj"
Kilde: Horten Advokatpartnerselskab
Spørgsmål og svar til motorforsikringen.
6.14.2. Forsikringer af familiens bolig
En familieforsikring er et andet ord for indboforsikring, og er altså en forsikring, der dækker din husstand og families ting.
6.14.3. Bygningsforsikringen
En bygningsforsikring dækker både brand og andre pludselige skader som fx storm, vandskade og indbrudstyveri.
Spørgsmål og svar til hus-, fritidshus- og entrepriseforsikring.
6.14.4. Ejerskifteforsikringen
En ejerskifteforsikring er en forsikring, der dækker skjulte skader i boligen, som ikke er anført i tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten, og som køber ikke kendte til på overtagelsestidspunktet.
Spørgsmål og svar til ejerskifteforsikringen.
Quiz: Om ejerskrifteforsikringen
6.14.5. Rejseforsikringen
En rejseforsikring er en forsikring, der kan kompensere og afhjælpe økonomiske udgifter, der opstår under rejser, først og fremmest udlandsrejser. En rejseforsikring tegnes sædvanligvis i tilknytning til en specifik rejse, og med en varighed, der svarer til rejsens samlede varighed.
Spørgsmål og svar til rejseforsikringen.
6.14.6. Ansvarsforsikringen
En ansvarsforsikring kan "fratage" dig ansvar hvis du kommer til at gøre skade på andre mennesker, ting eller hvis du ejer en virksomhed der sælger produkter hvor du fx kan risikere at blive retsforfulgt.
Spørgsmål og svar til indbo- og ansvarsforsikringen.
Video: Hvad er en ansvarsforsikring og dækningsprincipper
Kilde: Horten Advokatpartnerselskab
Quiz: Om ansvarsforsikringen 2
6.15. Pensionsforsikringer
Pensionsforsikring, fællesbetegnelse for livsforsikringer, hvor størstedelen af den indbetalte præmie anvendes til opsparing, og hvis hovedformål er at sikre alderdomsforsørgelse for den forsikrede eller forsørgelse af den forsikredes efterladte.
Eksempel:
Se U 2020.3797 H: Ændring af definitionen af forsikringstagers »nærmeste pårørende« kunne ikke ske ved passiv accept.
Video: Den matematiske udregning af præmien på en livs- og pensionsforsikring
6.16. Livsforsikringer
"Væddemålet med livsforsikringsselskabet om tidspunktet for ens dødsfald"
En "livsforsikring" sikrer én eller ens families indtægter, hvis én person skulle afgå ved døden.
Det garanterer altså ikke, at man lever for altid - men den kan resultere i en økonomisk udbetaling til ens familie og de efterladte, hvis man dør for tidligt.
Størrelsen af beløbet fastsættes sammen med ens rådgiver.
Pension hører ligeledes under den samme kategori - fx er livrenter et godt eksempel på dette.
Lever man længere er man sikret en fast indtægt. Dør man derimod tidligt, så er det forsikringsselskabet/pensionsselskabet der tjener på det.
De fleste kendte forsikringsselskaber tilbyder dog også livsforsikring.
Denne forsikring henvender sig til den som ønsker at forsikre sig fx imod en eventuel død.
Så hvis situationen er, at ens familie er afhængig af ens indkomst, og man vil sikre sin familie såfremt man går bort, eller bliver uarbejdsdygtig.
Fastsættelse af præmierne består af flere elementer, dels summen man ønsker at bliver forsikret for, men ligeledes om ens helbredsoplysninger.
Livsforsikring er således ikke skadesforsikring, men en "summaforsikring", der er karakteriseret ved, at forsikringsselskabet skal udbetale den aftalte forsikringssum ved forsikringsbegivenhedens indtræden, uanset om der kan påvises et økonomisk tab og uanset hvor mange livsforsikringer der er tegnet.
Berigelsesforbudet i FAL § 39: "Selskabet er, selv om andet er aftalt, ikke forpligtet til at udrede større erstatning end, hvad der kræves til den lidte skades dækning":
Gælder kun ved tingsforsikring, men ikke for summaforsikring. Dvs. fx hvis man har flere livsforsikringer får man udbetalt fra alle forsikringerne.
6.17. Forsikringsformidling
6.18. Ordforklaringer på forsikringstekniske udtryk
Ordforklaringer på forsikringstekniske udtryk i Den Store Danske
Spørgsmål og svar til arbejdsskadeforsikringen.
Spørgsmål og svar til kritisk sygdom.
6.19. Eksamensopgave Nikolaj og Mathilde
Se vejledning til løsning af eksamensopgaver
Opgave 1
Nikolaj og Mathilde havde været kærester igennem en årrække og var fornylig flyttet sammen i Nikolajs andelslejlighed. Det var en meget velbeliggende lejlighed, men lejligheden havde kun 1 værelse, foruden et mindre køkken og toilet. De var interesseret i at flytte til en større lejlighed, men først ville de sælge Nikolajs andelslejlighed.
De satte andelslejligheden til salg for 1,2 mio. kr. hos en ejendomsmægler. Der var flere interesserede købere, som fik fremvist lejligheden, men tilbagemeldingerne var, enten at andelslejligheden var for dyr eller også var den for lille, evt. begge dele.
Efter nogle uger var der dog to forskellige købere, som var interesseret i andels- lejligheden. Den ene var en yngre mand, som efter fremvisningen sendte en mail, hvori han bekræftede, at han gerne ville købe lejligheden på de udbudte vilkår, dog kun for en pris på 1,1 mio. kr.
Ejendomsmægleren og Mathilde og Nikolaj var enige om foreløbig ikke at svare, fordi der næste dag, søndag den 9. februar, skulle komme en anden mulig køber. Det var en yngre kvinde, som viste sig at være meget interesseret. Da hun hørte, at der allerede var en anden interesseret, køber, sagde hun, at hun gerne med det samme ville indgå en handel på de udbudte vilkår.
Ejendomsmægleren udfærdigede en slutseddel, som både Nikolaj og den kvindelige køber underskrev. I overensstemmelse med slutsedlens betingelser overførte køberens bank den 12. februar 40.000 kr. til deponering hos ejendomsmægleren.
De følgende dage skete der ikke noget, men mandag den 17. februar om aftenen modtog Nikolaj en mail fra den kvindelige køber, hvori hun meddelte, at hun ved nærmere eftertanke havde fortrudt købet og derfor gerne ville træde tilbage fra handlen.
Dagen efter kom der en mail fra den mandlige køber, som skrev, at da han ikke havde modtaget nogen reaktion på sit tilbud, trak han hermed sit tilbud tilbage og ville i stedet undersøge andre muligheder.
Spørgsmål 1) Redegør med henvisning til de relevante lovbestemmelser for, om de to interesserede købere er bundet til køb af lejligheden.
Opgave 2
Nikolajs andelslejlighed endte med at blive solgt. Han og Mathilde var allerede forinden begyndt at se sig om efter en fælles ejerlejlighed. De havde fundet et nybyggeri, som de godt kunne lide, hvor de endte med at købe en ejerlejlighed.
Nikolajs og Mathilde havde også i fælleskab købt en bil.
Siden de købte den nye lejlighed, havde de i perioder lejet den ud på Airbnb, mens de selv de boede hos Mathildes forældre. Det havde givet en ekstraindtægt, og det havde også inspireret parret til at leje deres bil ud. Flere af de turister, der lejede lejligheden, ville nemlig også gerne leje en bil.
På et tidspunkt havde de udlejet bilen til nogle tyske turister. De tyske lejere var kørt til Helsingør for at se Kronborg, og de havde parkeret bilen på museets parkeringsplads. Da de kom tilbage, var bilen blevet stjålet, og den var ikke set siden. De tyske turister anmeldte tyveriet til politiet i Helsingør.
Nikolaj og Mathilde havde købt bilen for 198.000kr., og i forbindelse med købet havde de tegnet en kaskoforsikring (dvs. en fuld forsikring) af bilen.
Efter tyveriet sendte de en skadesanmeldelse til forsikringsselskabet, hvori de redegjorde for, at de lejlighedsvist udlejede bilen, og at den på tidspunktet for tyveriet havde været udlejet til tyske besøgende.
Forsikringsselskabet skrev tilbage, at der i den oprindelige ”forsikringsbegæring” stod, at bilen udelukkende blev anvendt til eget brug og ikke, at den også blev anvendt til udlejning eller anden erhvervsmæssig brug.
Af forsikringsselskabets mail fremgik det også, at selskabet aldrig tilbød kaskoforsikring af udlejningsbiler. Videre hed det i mailen, at hvis Nikolaj og Mathilde havde oplyst om udlejningsvirksomheden i den oprindelige forsikringsbegæring, ville begæringen være blevet afvist. Med henvisning til de stærkt mangelfulde oplysninger, som var afgivet som grundlag for kaskoforsikringens udstedelse, beklagede forsikringsselskabet at måtte meddele, at man ikke fandt grundlag for at udbetale nogen form for erstatning i forbindelse med tyveriet af bilen.
Spørgsmål 2) Redegør med angivelse af de relevante bestemmelser for, i hvilken udstrækning forsikringsselskabet skal yde erstatning for den stjålne bil? (Se bort fra evt. mulig selvrisiko)
Opgave 3
Oplevelsen med den stjålne bil var selvfølgelig en kedelig oplevelse, men det kunne dog ikke ødelægge glæden over deres nye, fælles lejlighed. Da de fejrede, at de nu havde boet i lejligheden i halvandet år, kunne Mathilde glad fortælle, at deres planer om at få et barn havde båret frugt. Nogle dage senere drøftede de deres fremtids- planer, herunder om de burde gifte sig. Det havde ikke de lyst til, men de ville gerne så vidt muligt sikre hinanden, som om de var gift, også i arvemæssig henseende. Derfor oprettede de et udvidet samlevertestamente, hvori de bestemte, at længstlevende ”skal arve mest muligt”. Deres formue bestod af friværdien i lejligheden på 300.000 kr. og en fælles opsparing på 100.000 kr.
Spørgsmål 3) Beregn på denne baggrund og med angivelse af de relevante bestemmelser, hvordan Mathilde er stillet, hvis Nikolaj dør først.
6.20. God skik for finansielle virksomheder
Efter § 43 i lov om finansiel virksomhed, skal finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.
God skik-reglerne er offentligretlige regler. En overtrædelse af reglerne om god skik indebærer således ikke uden videre, at den konkrete aftale mellem den finansielle virksomhed og kunden er ugyldig eller uvirksom. Manglende overholdelse vil dog kunne have en afsmittende virkning på visse civilretlige forhold på aftalens gyldighed. Disse spørgsmål afgøres af de private finansielle ankenævn, især Det finansielle Ankenævn og Ankenævnet for Forsikring, og i den sidste ende af domstolene.
Se Lov om finansiel virksomhed i retsinformation.
Find afgørelser om god skik:
Finanstilsynets afgørelser om god skik for finansielle virksomheder
6.20.1. God skik for forsikringsselskaber
Af bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører fremgår de særlige forpligtelser, der påhviler forsikringsselskaber. (Reglerne skal anvendes i OLA om "Unge og forsikringer" til udarbejdelse af det juridiske notat). Karnovs Lovsamling, som kun kan tilgås fra skolens lokaler. Se bekendtgørelsen her fra Retsinformation.
God skik for forsikringsselskaber
Retsregler på forsikringsområdet
6.21. Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering
Hvad er hvidvask
Der er stor fokus på hvidvaskreglerne i den finansielle branche!
Lovbekendtgørelse om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) fastsætter forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) er et regelsæt, som skal sikre, at de virksomheder, som er omfattet af loven, kender deres kunder og de transaktioner, som de foretager. Karnovkommentaren bemærker følgende i stjernenoten:
"Lovens formål er at sikre, at Danmark bidrager til den internationale kamp mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
Loven indfører en opmærksomhedspligt, som består i, at de af loven omfattede virksomheder og personer generelt skal være opmærksomme på kundernes aktiviteter, som på grund af deres særlige karakter menes at kunne have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.
Loven stiller skærpede krav i forhold til den tidligere lov for så vidt angår de af loven omfattede virksomheders og personers kendskab til deres kunder. Loven stiller krav om legitimation af kunderne med henblik på identifikation af disse med navn og cpr-nr./cvr-nr., herunder stiller loven krav om kendskab til virksomhedskunders fysiske ejerkreds med kontrollerende indflydelse (reelle ejere) over disse. Endvidere skal der indhentes oplysninger om kundens formål med forretningsforbindelsen samt om omfanget heraf, ligesom kundeforholdet løbende skal overvåges.
Loven giver mulighed for at foretage legitimationsproceduren, herunder tilvejebringelse af kundekendskabet, ud fra en risikobaseret tilgangsvinkel, således at der ikke i alle tilfælde stilles de sammen krav dertil.
Loven stiller dog skærpede krav til kundekendskabet ud fra en vurdering af, at der i visse tilfælde er en særlig risiko for hvidvask eller terrorfinansiering. De skærpede krav gælder især over for kunder, der er såkaldte politisk udsatte personer, dvs. personer, som er bosiddende i udlandet og bestrider eller har bestredet højere politiske poster. De øgede krav gælder også i tilfælde, hvor kunden ikke har været fysisk til stede for at legitimere sig samt over for korrespondentbanker i lande uden for EU.
Loven giver mulighed for at undtage fra kravene til legitimation og kundekendskab, hvor risikoen for hvidvask og terrorfinansiering vurderes at være lille. Endvidere giver loven mulighed for under særlige betingelser at benytte sig af identitetsoplysninger mv., der er indhentet af tredjemand.
Underretningspligten er udvidet i forhold til den tidligere lov på den måde, at de af loven omfattede virksomheder og personer ikke kun skal underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet ved mistanke om, at en transaktion har tilknytning til overtrædelse af straffeloven. Der skal også ske underretning ved mistanke om overtrædelse af speciallovgivningen. Underretningspligten er dog begrænset til overtrædelser, der kan straffes med fængsel i over ét år.
Tilsynet med de personer og virksomheder, der er omfattet af loven, er delt mellem Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Advokatrådet.
Loven gennemfører dele af EP/Rdir 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (4. hvidvaskdirektiv). Reglerne i direktivet om spillekasinoer er gennemført i spilleloven. De øvrige dele blev gennemført ved L 2016 262, Indførelse af register over reelle ejere, der trådte i kraft 2017-05-23.
Loven viderefører bestemmelser fra den tidligere lov, der gennemfører FATF’s særlige anbefalinger til bekæmpelse af terrorfinansiering, som blev vedtaget efter terrorangrebene 2001-09-11.
Loven tager højde for store dele af forslagene i bet 2004 1447 om hvidvasklovgivningen afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet.
Loven viderefører bestemmelser fra den tidligere lov, der gennemfører de forpligtelser, der følger af FN-konventionen af 1999-12-09 til bekæmpelse af finansiering af terrorisme samt FN’s Sikkerhedsråds resolution 1373 af 2001-09-28 om bekæmpelse af terrorisme og finansiering af terrorisme. Ifølge konventionen skal finansielle virksomheder og andre virksomheder, der er involveret i finansielle transaktioner, pålægges en forpligtelse til at indberette til de kompetente myndigheder i landet alle komplicerede og usædvanlige store transaktioner og usædvanlige transaktionsmønstre, som ikke har noget tilsyneladende økonomisk eller lovligt formål. Sikkerhedsrådets resolution pålægger staterne at forbyde at der stilles finansielle midler til rådighed for personer, som begår eller har til hensigt at begå eller deltage i udførelsen af terrorhandlinger.
6.21.1. Beskyttelse af medarbejdere
Direktivet indeholder i art. 61 en bestemmelse om beskyttelse af medarbejdere hos de personer og virksomheder, der er omfattet af direktivet, mod trusler og repressalier, når de indberetter mistanke om hvidvask og terrorfinansiering. Dette forhold er reguleret ved lovens §§ 35-36, og Politimesterforeningen udsendte i forbindelse med den tidligere lov en beskrivelse af, hvordan sagerne skal behandles, optrykt i »Aktuel Orientering« 6/2000 af 2000-07-04, der sendes til politikredsene. Se bet 2004 1447 s. 70.
Det fremgår af »Aktuel Orientering«, at politiet skal tage særligt hensyn til de finansielle virksomheder og deres medarbejdere, når de behandler underretninger efter hvidvaskloven. Baggrunden herfor er, at medarbejderne er forpligtede til at foretage indberetning. Den særlige hensyntagen sker for det første ved, at den kunde, der er indgivet underretning om, i videst muligt omfang ikke orienteres om underretningen. Hvis kunden sigtes i sagen, er underretningen dog en del af straffesagens akter, som den sigtede har adgang til.
Udgangspunktet efter retsplejeloven er, at der er vidnepligt. Imidlertid fremgår det af »Aktuel Orientering«, at den medarbejder, der har fået mistanke, kun indkaldes som vidne i en straffesag mod kunden, såfremt den overordnede medarbejder i den finansielle virksomhed ikke kan besvare spørgsmålene i sagen.
6.21.2. Kontantforbud og falskmøntneri
Kontantforbud
Hvidvaskloven viderefører det hidtil gældende kontantforbud. Således er det forbudt for »erhvervsdrivende«, der ikke er omfattet af hvidvaskloven, jf. dennes § 1, at modtage kontantbetalinger på siden 1.7.2021 20.000 kr. eller derudover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet.
Falskmøntneri
Loven indeholder bestemmelser svarende til Rfo 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri (offentliggjort i EFT 2001 L 181/6), samt Rfo 1339/2001, der udvider bestemmelserne i ovennævnte forordning 1338/2001 til også at gælde for EU-lande uden for eurosamarbejdet, herunder Danmark (offentliggjort i EFT 2001 L 181/11). Forordninger gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af forordningen i loven er alene begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens gyldighed i Danmark.
6.21.3. Lovændringer i 2020
Hvidvaskloven har i 2020 gennemført yderligere initiativerne om:
– Administrative bødeforelæg
– Udvidelse af de finansielle virksomheders oplysningspligt over for Finanstilsynet.
– Ny mulighed for at udpege en sagkyndig person, der kan følge den daglige drift i en virksomhed, hvor der er risiko for finansiel kriminalitet.
– Styrkelse af whistleblowerordningerne gennem forbud mod tavshedsklausuler.
– Mulighed for påbud om stop for nye kundeforhold, hvis Finanstilsynet konstaterer alvorlige overtrædelse af centrale hvidvaskregler i en virksomhed.
– Skærpelse af strafansvar for afgivelse af urigtige oplysninger til Finanstilsynet.
– Forhøjelse af den strafferetlige forældelsesfrist for grove overtrædelser af
hvidvaskloven og lov om finansiel
virksomhed fra 5 til 10 år.
– Indførelse af egnetheds- og hæderlighedskrav for Finanstilsynets bestyrelse i stil med fit & proper-kravene, som gælder for finansielle virksomheder. Se § 64 i Lov om finansiel virksomhed om ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed.
Loven har derudover til formål at sikre en effektiv gennemførelse af visse bestemmelser i 4. hvidvaskdirektiv og dermed skabe yderligere klarhed om de juridiske rammer for Hvidvasksekretariatets virksomhed. Endelig er der indført lovændringer vedrørende indefrysning af midler, samt videregivelse af oplysninger og fortrolighed herom i forbindelse med operativt samarbejde om hvidvask og terrorfinansiering.
Finanstilsynets afgørelser på hvidvaskområdet
Video: Hvidvask-skandalen Så mange advarsler fik Danske Bank Klik her!
Quiz Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering
6.22. Databeskyttelsesreglerne
Den finansielle virksomhed skal i dagligdagen have stor fokus på databeskyttelsesreglerne.
Betegnelsen "databeskyttelse" beskriver både det forhold, at enhver har ret til beskyttelse af sine personoplysninger, og at enhver, der behandler personoplysninger om andre i ikke-privat sammenhæng, er forpligtet til at iagttage disse rettigheder og til at beskytte personoplysningerne.
Hvad er databeskyttelse?
Enhver har ret til beskyttelse af sine personoplysninger, og enhver, der behandler personoplysninger om andre i ikke-privat sammenhæng, er forpligtet til at iagttage disse rettigheder og til at beskytte personoplysningerne. Disse rettigheder og forpligtelser går samlet under betegnelsen "databeskyttelse".
Enhver behandling af andres personoplysninger, der ikke sker i en rent privat sammenhæng, skal ske i overensstemmelse med reglerne på databeskyttelsesområdet.
Personoplysninger er alle oplysninger, der vedrører en identificeret eller identificerbar fysisk person. På Datatilsynets hjemmeside kan man læse mere om definitionen og kategoriseringen af personoplysninger under punktet "Hvad er personoplysninger?" og om databeskyttelsesreglerne generelt under punktet "Lovgivning" og "Vejledninger og skabeloner".
Den, der behandles personoplysninger om, kaldes som regel "den registrerede", mens den, der behandler personoplysninger om andre, er den "dataansvarlige" eller "databehandleren", alt efter hvilken rolle vedkommende har i behandlingen. Man kan læse mere om, hvornår man behandler personoplysninger, og hvornår man er dataansvarlig eller databehandler under punktet "Hvornår behandler du personoplysninger?" på Datatilsynets hjemmeside.
Den registrerede har en række rettigheder over for den dataansvarlige. Det er den registreredes rettigheder, der skal beskyttes, og den dataansvarlige og databehandleren, der har ansvaret for denne beskyttelse. Rettighederne har til formål at gøre det gennemsigtigt for den registrerede, hvornår der behandles oplysninger om vedkommende, og hvilke oplysninger, der behandles. Herudover giver rettighederne den registrerede kontrol over sine egne personoplysninger. Man kan læse mere om den registreredes rettigheder under punktet "Hvad er dine rettigheder?" på Datatilsynets hjemmeside.
Den dataansvarlige skal sikre sig, at behandlingen af personoplysninger er i overensstemmelse med en række grundprincipper, ligesom der skal være et lovligt grundlag til at behandle oplysningerne. Man kan læse mere om dette på Datatilsynets hjemmeside under punktet "Hvornår må du behandle personoplysninger?". Man kan på Datatilsynets hjemmeside læse mere om den dataansvarliges øvrige forpligtelser under punktet "Hvad er dine forpligtelser?".
Reglerne på databeskyttelsesområdet indebærer også, at den dataansvarlige skal foretage en række mere generelle vurderinger og overvejelser i forhold til selve beskyttelsen af de oplysninger, der behandles. Under punktet "Hvordan beskytter du personoplysninger?" finder man en beskrivelse af nogle af de overvejelser, som den dataansvarlige kan eller skal gøre sig i den forbindelse .
Når man som registreret stiller spørgsmålstegn ved en behandling af oplysninger om én selv, eller man påberåber sig sine rettigheder over for den dataansvarlige, skal den dataansvarlige reagere på henvendelsen. Gør den dataansvarlige ikke det - eller er man ikke tilfreds med den dataansvarliges svar, kan man rette henvendelse til Datatilsynet, der kan vejlede én yderligere om ens rettigheder, herunder ens muligheder for at klage.
Tjeklisten for samtykke:
Den dataansvarlige har taget stilling til, at samtykke er den mest hensigtsmæssige hjemmel til at behandle data i den givne situation.
Samtykkeanmodningen er tydelig og adskilt fra øvrig tekst, som fx. salgs- og leveringsbetingelsesvilkår.
Den dataansvarlige indhenter altid samtykke via et aktivt tilvalg fra den samtykkendes side.
Den dataansvarlige indhenter aldrig samtykke via forudafkrydsede samtykkefelter eller på anden vis, der baserer sig på den samtykkendes passivitet.
Samtykket er formuleret i et klart og enkelt sprog, som er letforståeligt for en person i målgruppen.
Samtykket specificerer formålet med den påtænkte behandling af data.
Hvis den dataansvarlige ønsker samtykke til flere forskellige formål, spørges der om separat samtykke for hvert formål.
Navnet på den/de dataansvarlige fremgår af samtykketeksten.
Den dataansvarlige oplyser om muligheden for at trække samtykket tilbage Der er ikke negative konsekvenser forbundet med ikke at give samtykke.
Samtykke er ikke en betingelse for levering af en vare/ydelse.
Hvis den dataansvarlige udbyder online tjenester direkte rettet mod børn under 13 år, anvendes der kun samtykke i det omfang, det er muligt at tjekke barnets alder, og den dataansvarlige indhenter forældresamtykke, hvis barnet er under 13 år.
Den dataansvarlige kan dokumentere, hvem der har givet samtykke, hvornår og hvordan samtykket blev givet, hvad den enkelte har samtykket til, og at samtykket reelt er afgivet frivilligt.
Den dataansvarlige følger regelmæssigt op på, at samtykket stadig er aktuelt og korrekt, og at formålet med behandlingen eller selve behandlingen ikke har ændret sig.
Databeskyttelsesreglerne, se Sonny Kristoffersen: Juridisk håndbog.
6.23. Eksamenskompendium for løsning af eksamensopgaver for erstatning i kontrakt og uden for kontrakt
Følgende afsnit bygger bl.a. på Løsningsmodellerne fra opgavesamlingen i Erhvervsret ASPIRI, v. advokat Peter Wedel Ranch Krarup. Samt Den Store Danske.
Desuden “Karnovs Lovsamling,” hvor paragrafferne med "blåt" i E-bogen bliver vist med kommentarer, som der kun er adgang til på skolen. Ellers brug E-bogens Lovsamling, som også kan tilgås hjemmefra.
1. Du skal nærmere identificer mulige skadevoldere og skader i eksamensopgaven
Nedennævnte erstatningsbetingelse skal du gennemgå for hver enkelt potentiel skadevolder:
Eventuelle skadevoldere, der skal bedømmes efter DL 3-19-2, bør af opgavetekniske grunde behandles til sidst, når der flere mulige skadevoldere.
Video: Om konkurrerende skadesårsager
Kilde: Horten Advokatpartnerselskab
2. Specielt om børn og utilregnelige i en eksamensopgave
Børn der er under 15 år sidestilles med voksne – jf. her EAL § 24 A (dog ikke børn under ca. 4 år).
Utilregnelige sidestilles med tilregnelig (raske) - jf. her EAL § 24 B.
3. Ansvarsgrundlaget i en eksamensopgave
3.1. Culpanormen
Culpa er = uagtsomhed - skyld.
Der er også culpa for undladelser, men kun hvis, der foreligger en handlepligt.
Der kan være en pligt ifølge lovgivning eller andre regler.
Pligt til at afmærke /afværge en egen frembragt fare, fx en advarselstrekant er et trekantet færdselsskilt, hvis sider har brede røde reflekser. Det skal sættes op for at advare andre trafikanter mod et køretøj, som efter et færdselsuheld, motorfejl eller anden særlig grund er standset, så det er til fare eller ulempe for færdslen.
Pligt for ejer til at vedligeholde fast ejendom.
Pligt for ejer til at rydde fortov, foran ejendommen, fx for sne.
Pligt til at tilkalde assistance ved personskade og livsfare.
Pligt for forældre, lærer og pædagoger til at holde opsyn med børn i deres varetægt.
Bevisbyrde i en eksamensopgave
HR: Skadelidte har bevisbyrden - ligefrem bevisbyrde
U: Med omvendt bevisbyrde - præsumptionsansvar (efter praksis ved skader ved operationer og bilreparationer, samt markedsføringsovertrædelser).
3.2. Hvis der er objektivt ansvar i en eksamensopgave
Motorkøretøjer - Færdselsloven § 101 (kun ejer og bruger, herunder tyv, men ikke fører - § 104).
Hundelovens § 8.
Lånte genstande til brug – DL 5-8-1 (Danske Lov).
3.3. Er der et arbejdsgiveransvar i en eksamensopgaven (også kaldet principalansvaret eller husbondeansvar) - så er der solidarisk medansvar i forhold til tredjemand – se DL 3-19-2:
• Der skal foreligge et ansættelsesforhold, herunder vennetjenester.
• Arbejdsgiveren skal have instruktionsbeføjelse (lede og fordele arbejdet) over den ansatte med arbejder.
• Den ansatte skal have handlet culpøst (med skyld).
• Skaden skal være forvoldt i tjenesten, på arbejdet (omfatter også svinkeærinder).
• Handlingen må ikke være et abnormt skridt eller udført kådhed, fx at den butiksansatte dræber kunderne, når de træder ind i butikken.
Video: Om principalansvaret
Kilde: Horten Advokatpartnerselskab
Objektive erstatningsbetingelser som der skal gennemgås i en eksamensopgave
4. Kausalitet/årsagssammenhæng
Skaden skal være en fysisk (kausal) følge af handlingen eller undladelsen.
5. Adækvans/påregnelighed
Skadevolders handlingen eller undladelsen skal have generel skadeevne (adækvat) i forhold til den type skader, som er sket.
6. Tab
6.1. Er der et økonomisk tab i eksamensopgaven?
Skadelidtes økonomisk tab skal erstattes med genanskaffelses- eller reparationspris.
Skadelidtes skal bevises sit økonomiske tab (ligefrem bevisbyrde).
6.2. Er der sket personskade i eksamensopgaven?
Personskaden på skadelidte kapitaliseres og erstattes efter EAL – jf. EAL § 1 (erstatningsansvarsloven).
6.2.1. Ikke varige tab
Andet tab hos skadelidte, som følge af skaden, herunder medicin, optræning mv. – jf. EAL § 1.
Skadelidtes tabte arbejdsfortjeneste indtil denne begynder at arbejde igen – jf. EAL § 2.
Godtgørelse til skadelidte for svie og smerte – jf. EAL § 3.
6.2.2. Varige tab
Godtgørelse for varige mén hos skadelidte – jf. EAL § 4.
Erstatning for forringelse af skadelidtes erhvervsevne – jf. EAL § 5.
6.2.3. Død
Forsørgertabserstatning til skadelidte – jf. EAL §§ 13-14. (erstatningsansvarsloven).
7. Der må ikke være objektive ansvarsfrihedsgrunde i eksamensopgaven
Objektive ansvarsfrihedsgrunde såsom:
Nødværgesituation – hvor skadevolder handler for at værge for sig, jf. straffelovens 13.
Nødretssituation – skadevolder ofrer et gode for at redde et dyrere eller forhindre en personskade, jf. straffelovens § 14.
Lovlig retshåndhævelse – skader, der sker ved lovlige retshåndhævelse/anholdelser o. lign.
Samtykke – hvis skadelidte har samtykket i handlingen.
Accept af risiko – hvis skadelidte har kendt og accepteret risikoen, fx ved farlig sport.
Uanmodet forretningsførelse – hvis skadevolder nødvendigt og forsvarligt handler på andens vegne for at hindre skade, når denne selv var forhindret.
8. For nedsættelse, bortfald eller lempelse i eksamensopgaven
8.1. Nedsættelse
Egen skyld hos skadelidte – hvis skadelidte selv har handlet culpøst (med skyld).
8.2 Forsikring og selvforsikrere
8.2.1. Selvforsikrere
Offentlige myndigheder vil normalt blive opfattet som selvforsikrede, og dermed som var forsikring tegnet, selvom dette ikke er tilfældet – jf. EAL § 20. (erstatningsansvarsloven)
8.2.2. Ansvarsfrihed i en eksamensopgave
I det omgang skaden er dækket af en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring, er der ikke erstatningsansvar for skadevolder – jf. EAL § 19. En selvrisiko skal således erstattes.
Er skaden forvoldt ved forsæt (med vilje) eller grov uagtsomhed, eller er skaden forvoldt ved erhvervsmæssig virksomhed, eller offentlig virksomhed, der må ligestilles hermed, er skadevolder ikke ansvarsfri – jf. EAL § 19, stk. 2.
Dette gælder ikke, hvis det er en lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer – jf. EAL § 21, nr. 1.
8.2.3. Er det en arbejdstager, der er skadevolder i eksamensopgaven?
Arbejdstagere, der forvolder en skade, der er dækket af tingforsikring, driftstabsforsikring eller arbejdsgiverens ansvarsforsikring, ifalder ikke et erstatningsansvar, medmindre skaden er forvoldt ved forsæt (med vilje) eller ved grov uagtsomhed – jf. EAL § 13, stk. 3.
Video: Om forsikring, erstatning og arbejdsgiveransvar
Eksempel:
Om arbejdsgiveransvaret over for den ansatte, se FED2021.20: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig i anledning af erfaren faglært medarbejders fald fra stige, da der ikke var stillet det fornødne antal rullestilladser til rådighed.
Eksempel:
Se FED2021.17: Arbejdsgiver erstatningsansvarlig overfor ansat renovationsarbejder, der faldt ud for afhentningssted hos en kunde på grund af løse flise, som han tidligere havde påtalt overfor sin arbejdsgiver.
8.2.4. Forsikringsselskabets regres mod skadevolder
Har et forsikringsselskab udbetalt erstatning i tilfælde, hvor skadevolder ikke er ansvarsfri, har forsikringsselskabet fuld regres mod skadevolderen – jf. EAL § 22, stk. 1.
Forsikringsselskabet har dog ikke regres mod skadevolderen ved livs-, ulykkes-, syge-, eller andre personforsikringer – jf. EAL § 22, stk. 2.
Video: Om erstatning for skader som er dækket af en forsikring
Kilde: Horten Advokatpartnerselskab
8.3. Lempelse af erstatningsansvar for nogle persongrupper
Arbejdstagers erstatningsansvar kan evt. lempes efter EAL § 23 + § 24.
Børns erstatningsansvar kan evt. lempes efter EAL § 24 A + § 24.
Utilregnelighed kan evt. lempes efter EAL § 24 B + § 24.
Alle andre skadevolders erstatningsansvar kan evt. lempes efter EAL § 24.
Video om den generelle lempelsesregel i EAL § 24
Kilde: Horten Advokatpartnerselskab
9. Er der flere erstatningsansvarlige i eksamensopgaven
Hvi der er flere erstatningsansvarlige, så hæfter de solidarisk.
Fordeling sker efter, hvad der må anses for rimeligt – jf. EAL § 25.
Video: Om flere erstatningsansvarlige
Kilde: Horten Advokatpartnerselskab